Når en kommune giver tilladelse til at bygge eller udvide eksempelvis et landbrug, så undersøger Danmarks Naturfredningsforening tilladelsen for at sikre, at natur, miljø og landskab respekteres. Vurderer foreningen, at loven udfordres, sendes sagen til vurdering hos Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis de giver afslag, får kommunen besked på at bringe sagerne i orden, før de giver tilladelse.
Men det sker ikke sjældent, at en kommune blot udsteder en ny tilladelse, som overtræder de samme bestemmelser, som sagen blev afvist på. Foreningen oplever derfor, at de er nødt til at klage over den samme bygge- eller landbrugssag både to og tre gange. Det sker flere gange om året, siger Annette Eigaard, som er natur- og miljøpolitisk medarbejder hos DN:
- Det er dyrt for samfundet. Myndighederne er jo nødt til at blive ved med at behandle sagerne, siger hun.
Tre gange nej, er ikke altid nok
En af de sager, som Danmarks Naturfredningsforening har arbejdet med af flere omgange, drejer sig om en tilladelse til en minkfarmer på Læsø, som Frederikshavn Kommune, der håndterer husdyrsager for ø-kommunen, har givet.
Minkfarmeren ville gerne udvide sin farm. Kommunen gav tilladelsen tre gange, og hver gang har naturfredningsforeningen klaget til Natur- og Miljønævnet.
Nævnet er endnu ikke kommet med sin tredje afgørelse, men i alle tre tilfælde har kommunen givet sin tilladelse til udvidelsen ud fra en paragraf for små husdyrhold - også selvom Miljø- og Naturklagenævnet allerede én gang har sendt sagen tilbage til kommunen med besked om, at den type udvidelse, kommunen har givet tilladelse til, skal vurderes efter en anden paragraf om større husdyrhold, der er mere restriktiv end den for små husdyrhold.
Også andre steder i landet har kommuner givet tilladelser på et lovgrundlag, som Natur- og Miljøklagenævnet allerede en gang har afvist at tillade. I Holstebro har kommunen eksempelvis tre gange givet tilladelse til at opføre et hus på en grund, hvor der tidligere har state et hus, men denne gang langt fra der hvor det oprindelige hus stod. Området har særlige landskabelige værdier.
Alle tre gange har Danmarks Naturfredningsforening klaget. To gange har de vundet. Den sidste gang blev tilladelsen annulleret af kommunen selv.
Holstebro: Vi gør vores bedste
Hos Holstebro Kommune forklarer Flemming Lebert, natur- og miljøchef, at de, selvom sagen fra Vembvej måske kan se sådan ud, ikke strør om sig med tilladelser.
- Vi har ikke siddet nogen afgørelser overhørig. Det er altid et skøn i forhold til den konkrete sag. Der er forskellige vurderinger, siger han og erkender, at kommunen godt kunne være mere restriktive, men at de samtidig forsøger at se hver sag som et samlet projekt, som skal tilgodese alle.
- Vi kan godt leve med, at vi en gang imellem taber en sag i Natur- og Miljøklagenævnet. Klagenævnet er meget restriktivt, og derfor prøver vi sagerne af en gang imellem, forklarer han.
Nævnsformand Pernille Christensen fra Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke udtale sig om, hvor mange sager af denne type, nævnet har, da de ikke har ført statistik med sagerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
