dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner vil selv have hånden på vandhanerne

Fem kommuner protesterer mod forslag fra Naturstyrelsen om vandforsyning af hovedstadsområdet
25. SEP 2013 9.32

Naturstyrelsen vil fastsætte, hvor meget drikkevand, hovedstadskommuner må pumpe op i bl.a. Køge, Lejre, Roskilde, Greve og Ringsted kommuner. 'Urimeligt', siger Køges borgmester Marie Stærke (S) på vegne af de fem kommuner. 

'Vi vil gerne lade kommuner i hovedstadsområdet hente vand hos os. Men vi vil som ansvarlige kommuner selv bestemme, hvor meget vand, de henter.' Det er budskabet i en række høringssvar, som fem kommuner - Køge, Lejre, Roskilde, Greve og Ringsted - hver især vil sende til Naturstyrelsen.

Kommunerne er såkaldte vandforsyningsmyndigheder, og derfor er det kommunerne selv, der skal give HOFOR tilladelse til at indvinde vand hos dem. I den forbindelse skal kommunerne også selv vurdere, hvor meget vand, HOFOR kan hente. Men et nyt forslag til kommuneplantillæg fra Naturstyrelsen lægger op til, at det skal besluttes centralt, hvor meget vand, HOFOR får lov at pumpe op hos en række kommuner.

- Vi skal naturligvis tage et medansvar for, at hovedstadsområdet har rent vand i hanerne, og det vil vi også gerne. Men det er også vores opgave at sikre en bæredygtig vandindvinding i vores kommuner, og det kan vi ikke, hvis andre bestemmer, hvor meget drikkevand, HOFOR må hente hos os, siger Marie Stærke.

bi


Fakta:

  • HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, leverer drikkevand til Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. En del af vandet henter HOFOR hos andre kommuner - bl.a. Køge, Lejre, Roskilde, Greve og Ringsted kommuner.
  • Det har hidtil været op til kommunerne selv at vurdere, hvor meget vand, HOFOR må pumpe op hos dem - fordi kommunerne er vandforsyningsmyndigheder.
  • Naturstyrelsens forslag til nyt kommuneplantillæg lægger op til, at indvendingsmængderne til HOFOR besluttes centralt - og ikke af kommunerne selv.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-vil-selv-have-haanden-paa-vandhanerne

GDPR