
Efter konstatering i weekenden af, at drikkevandet på Fanø er forurenet med flourstoffer over grænseværdien, arbejder kommunen nu på at finde en løsning, skriver TVSyd.
Borgmester Frank Jensen (R) siger til kanalen, at man arbejder på at finde en løsning, og at den foretrukne er en vandledning mellem Fanø og Esbjerg. En løsning, der dog har lange udsigter.
- Jeg ved ikke præcist, hvor lang tid det tager, men det bliver mindst et år, og det er måske endda også optimistisk, lyder det fra borgmesteren. Indtil da forsøger det lokale vandværk Fanø Vand at afprøve andre løsninger for at få så rent vand som muligt.
- Vi kører nogle forsøg med at rense vandet, så vi måske kan komme tættere på grænseværdien, siger Frank Jensen.
Forureningskilden ukendt
Det var lørdag morgen, det kom frem, at samtlige drikkevandsboringer på Fanø er forurenet af PFAS, som er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.
Niveauerne fra boringerne ligger på omkring fire nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som ved årsskiftet dog blev sænket fra 100 til to nanogram.
Målingerne på Fanø blev foretaget tidligere på året, men indtil videre er der ingen svar på, hvor PFAS-forureningen kommer fra. PFAS-stofferne er andre steder især fundet tæt på brandøvelsespladser, fordi man før brugte fluorstoffer i brandslukningsskum. Men på Fanø har man ikke haft lignende pladser, og det er indtil videre uvist, hvor stofferne kommer fra.
Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode. Flere end de vanlige udenlandske turister har tilsyneladende valgt at ty til flaskevand i stedet, for et par supermarkeder i Sønderho og Nordby måtte mandag melde udsolgt, skriver tv-kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.