AARHUS: Mens den nuværende direktør for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, tjener op mod 2,1 mio. kr. i årsløn vil hans efterfølger, Michael Borre, der tiltræder efter nytår, 'kun' få 1,3 mio. kr. i årsløn inkl. pension. Det viser en aktindsigt i den nye direktørs ansættelsesforhold, skriver Jyllands-Posten.
Heraf fremgår det, at Michael Borre får en årsløn på 1,1 mio. kr., plus 17,5 pct. i pensionsbidrag. Derudover udbetales årligt en bonus på op til 100.000 kr. baseret på opnåelse af mål, som fastsættes af Aarhus Letbanes bestyrelse. Kontrakten indeholder ikke andre former for bonusser eller tillæg, oplyser Aarhus Letbane.
Modsat Claus Rehfeld Moshøj er Michael Borre ikke ansat på en åremålskontrakt, men i en fast stilling uden tidsbegrænsning, og han vil derfor heller ikke kunne få en såkaldt åremålsbonus, som hans forgænger får. Som Finans.dk tidligere har beskrevet, modtager Claus Rehfeld Moshøj 1,4 mio. kr. i fratrædelse, når han stopper til nytår for at blive direktør for Rejsekortet A/S. Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Johnny B. Hansen, bestyrelsesformand for Aarhus Letbane, men formanden forklarede til Finans.dk i november, at lønforskellen skyldes, at de to stillinger er vidt forskellige.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.