To danske kommuner har allerede fået støtte gennem EU-pulje for nytænkende og dristige løsninger på lokale byudfordringer.
Dansk Byplanlaboratorium

Millioner af euro i spil i EU-pulje for innovative byprojekter

I starten af det nye år får danske kommuner mulighed for at søge op til 2 mio. euro til lokale, nytænkende projekter.

Snart får danske kommuner mulighed for at søge om støtte til nytænkende lokale projekter.

I begyndelsen af 2026 lanceres et nyt såkaldt "Innovative Actions-call" under Den Europæiske Fond for Regionalfondsmidler, hvor der samlet uddeles 60 millioner euro.

Ifølge Dansk Byplanlaboratorium – nationalt kontaktpunkt for European Urban Initiative – giver ordningen kommunerne mulighed for at afprøve "nytænkende og dristige løsninger på lokale byudfordringer", skriver institutionen i en pressemeddelelse. 

Kommuner kan ansøge om op til 2 mio. euro per projekt, som kan løbe i op til to år. Projekterne skal tage udgangspunkt i en lokal udfordring og udvikle nye produkter, services eller processer, der går ud over normal praksis.

Samtidig kræves der 20 pct. egenfinansiering.

Projekterne forventes at centrere sig om temaer som klimaindsats, boliger, mobilitet, digitalisering, social inklusion, økonomi, konkurrencedygtighed og offentlig tryghed. Men de endelige temaer offentliggøres sidst i 2025.

To danske kommuner har allerede vist, hvordan ordningen kan bruges, da de har fået støtte fra puljen. 

Det gælder Københavns Kommune, der arbejder med projektet Cultigen, der udvikler bæredygtig turisme og byliv gennem nye digitale værktøjer og borgerinddragelse. Og i Aarhus omdanner ImperfectCity den brutalistiske Kulturhus Bunkeren til et inkluderende rum for social bæredygtighed, fællesskab og innovation.

ap

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/millioner-af-euro-i-spil-i-eu-pulje-for-innovative-byprojekter

GDPR