Hvordan kan vi gøre naturens tilstand bedre? Det er nøglespørgsmålet, som den kommende nationale naturplan ventes at komme med gode bud på i efteråret.
Og på KL's Teknik- og Miljøkonference luftede Torben Hansen (S) nogle af hovedpunkterne i den nye strategi.
- Jeg er optaget af, hvordan vi bliver bedre til at sikre et medejerskab for vores natur. Og jeg tror, vi skal starte med børnene. Og her har kommunerne et medansvar, sagde Torben Hansen, der var udsendt på vegne af miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der blev forhindret i at komme på grund af et mødepligtigt regeringsseminar.
Bind de grønne mærker sammen
Et af pejlemærkerne i den nationale naturplan bliver at binde naturen bedre sammen.
- Mange steder er de grønne korridorer ikke bundet sammen, og det betyder, at arterne ikke kan sprede sig, sagde Torben Hansen og fortsatte: - Den indsats, der har været mod invasive arter, har været for fragmenteret,
og det bliver vi nødt til at gøre op med.
Torben Hansen lærte som ung en sætningen, han ikke har glemt siden:
- Vis vand vejen vand volder vanskeligheder - de seks V'er. Dem bliver vi også nødt til at forholde os til i Naturplan Danmark - naturen skal gøres mere robust, sagde han og nævnte desuden havet som et indsatsområde.
- Havene har i mange år været langt nede på den politiske prioriteringsliste - de skal højere op.
Kommuner skaber natursammenhænge
Den nationale naturplan er en del af regeringsgrundlaget fra 2011, der ifølge Torben Hansen ventes fremlagt i løbet af efteråret i år. Ifølge miljøminister Kirsten Brosbølls (S) meldinger indtil videre, rummer planen to hovedområder: En mere sammenhængende natur og en opgave med at sikre biodiversiteten i agerland, havmiljø og skove.
I et interview med dk-teknik udtrykte den nye formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen (envy), borgmester i Kolding, sine forventninger til de miljøministerens meldinger indtil videre.
- Vi regner med, at det er os i kommunerne, der skal skabe disse sammenhænge, og at vi i første omgang anvender kommuneplanen til det. Vi anvender det brede naturbegreb, så vi også kan forbinde naturen i byerne med naturen udenfor byerne.
- Med hensyn til biodiversitet er vi fra kommunal side spændte på, om man vil gøre en indsats for biodiversiteten. Indtil nu er det kun noget, man har talt om. Hvis der skal ske noget, så skal man lave en plan for en indsats, og man skal finde penge til at få indsatsen gennemført. De miljøøkonomiske vismænd har lavet en beregning af, hvad det vil koste, og hvordan man mest effektivt kan lægge en indsats til rette. Det kan man fint hente inspiration i, sagde Jørn Pedersen i interviewet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.