Ny DSB-kontrakt på plads: Mere togkørsel til borgerne

Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten og SF om en ny tiårig kontrakt for DSB's togdrift i Danmark. Aftalen sikrer DSB en årlig milliardindtægt og betyder, at det store selskab også fremover vil sidde på langt den største del af togdriften i Danmark.

- Pendlerne efterspørger tre ting: Flere togafgange, flere siddepladser og færre forsinkelser. Vi vil jo have folk til at tage den kollektive trafik, og så mangler det da bare, at vi kan levere det, siger transportminister Magnus Heunicke (S).

Aftalen betyder blandt andet, at DSB i løbet af kontraktperioden skal køre 10 pct. flere togkilometer end i dag. Dermed kommer der dobbelt så mange lyntog i timen mellem Aarhus og København fra 2021 - altså et tog hver halve time.

I aftalen står der samtidig, at den nye lyntogsforbindelse kan udnytte den kommende hastighedsopgradering mellem Ringsted og Odense.

- Det her betyder, at vi kan skære 20-25 minutter af transporttiden til København fra Aarhus. Det gør den kollektive trafik til et bedre alternativ end flyet, da det bliver hurtigere og nemmere at rejse fra den jyske hovedstad, siger SF's gruppeformand og medlem af transportudvalget, Jonas Dahl, til TV 2 Østjylland.

DSB kommer til tiden
Der vil i løbet af de 10 år blive plads til 25 pct. flere passagerer, fremgår det af aftalen og derudover skal punktligheden i vejret.

I dag betragtes et fjern- eller regionaltog, som udgør den klart største gruppe i DSB's togdrift, som forsinket hvis det ankommer mere end 5 minutter og 59 sekunder efter køreplanen. Men efter en løbende indfasning skal grænsen fremover gå ved tre minutter.

Aftalen betyder også, at DSB kan begynde at købe el-tog. Det er den togtype, der skal bruges fremover, når jernbanenettet er blevet elektrificeret, som det er blevet aftalt i den store aftale om togfonden.

Nemmere for handikappede
En lang række organisationer har allerede været ude og give deres besyv med til den nye kontrakt. Blandt andre Danske Handicaporganisationer, som er jublende over, at handicappede passagerer fremover skal varsle DSB 24 timer, inden de skal med tog, hvis de har brug for hjælp på rejsen. I dag skal DSB varsles 48 timer før togrejsen.

På længere sigt er det meningen, at DSB først skal have besked blot to timer, før at en handicappet passager har brug for hjælp til rejsen.

Assistancen er ifølge Danske Handicaporganisationer nødvendig, fordi flere tog og stationer ikke er tilgængelige for blandt andre bevægelseshandicappede og blinde. Det er blandt andet forskellige perronhøjder, trin i tog og mangel på ledelinjer, der gør det svært eller umuligt for nogle mennesker at komme med toget ved egen hjælp.

'Pendlerne går en trist tid i møde'
Det er dog ikke alle, der jubler over den nye aftale. Pendlerne er stærkt utilfredse, kunne man tirsdag aften forstå på talsmanden for pendlerne i Nordsjælland, Michael Randropp.

- Man redder DSB, men ikke passagererne, siger Michael Randropp til Helsingør Dagblad om den nye kontrakt og oplyser, at han sammen med otte andre aktive pendlertalsmænd fra forskellige dele af landet nu via en aktindsigt vil finde ud af, hvordan forhandlingerne er forløbet.

Umiddelbart ser den nye kontrakt ellers ud til at imødekomme de krav, pendlerne via talsmænd for de forskellige togstrækninger i Danmark har fremsat. Det drejer sig især om flere togafgange, flere siddepladser, færre forsinkelser og en anden måde at opgøre forsinkelserne på. Men selv om flere af de ting netop fremhæves som indhold i den nye 10-årige DSB-kontrakt, er pendlerne ikke tilfredse.

- Det lyder rigtig dejligt og flot. Men når man går ned i kontrakten, viser det sig, at der ikke er garantier for noget som helst, siger Michael Randropp.

- Man skal også tænke på, at det er en 10-årig kontrakt. Ikke bare en for et år eller to. Som pendlere går vi en trist tid i møde

En smal aftale uden de blå
Derimod er der ikke lagt op til yderligere udbud af de enkelte togstrækninger i Danmark.

Det er blandt andet derfor, at Magnus Heunicke har måttet nøjes med en smal aftale med Enhedslisten og SF.

De blå partier - og også Dansk Folkeparti, der er med i aftalen om togfonden - har ønsket, at DSB skal udfordres på flere strækninger end i dag, hvor Arriva kører som eneste konkurrent på seks midtjyske strækninger. I aftalen fremgår det dog, at man igangsætter en undersøgelse af mulighederne for at udbyde driften.

- Jeg er tilhænger af udbud. Men det skal gøres klogt. Derfor går der nogle år, før vi laver nye udbud, fordi vi er midt i en periode med historiske ombygninger af den danske jernbaneinfrastruktur som følge af Togfonden DK. Men endemålet er, at vi i Danmark har fuldt udbud af togtrafikken, siger han., siger Heunicke.

DSB: Ny kontrakt giver os arbejdsro
Hos DSB er det svært at få armene ned over den nye kontrakt. Den giver nemlig arbejdsro, oplyser de i en pressemeddelelse. Det siger DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze, i en pressemeddelelse.

- Den nye 10-årige kontrakt sikrer virksomheden en arbejdsro, der er helt afgørende i den kommende periode, hvor der stilles store krav til jernbanen i Danmark. Der er tale om en historisk omstillingsproces, hvor jernbanen elektrificeres, nye el-tog indkøbes og fremtidens udbud af dansk jernbanedrift skal på plads med et gennemarbejdet og faktabaseret forløb, oplyser bestyrelsesformanden.

Hele aftalen kan annulleres, hvis DSB de første fem år ikke leverer tilfredsstillende rettidighed og effektivitet.

Fakta
De væsentligste punkter i aftalen:

• DSB modtager over kontraktperioden 41,4 mia. kr. fra staten. De første seks år ligger beløbet nogenlunde stabilt omkring 4,2-4,3 mia. kr., men fra 2021 falder det og ender i 2024 på 3,9 mia. kr.
• Der skal køre flere tog, så omfanget af fjern- og regionaltogstrafikken frem til 2021 stiger med 10 pct. Samtidig skal antallet af sidepladser øges, så antallet af såkaldte 'pladskilometre' stiger 25 pct.
• Definitionen af hvornår et fjern- eller regionaltog er forsinket, ændres så et tog fremover kun er rettidigt op til tre minutter efter planlagt afgang mod tidligere op til seks minutter.
• Kundetilfredsheden skal stige over kontraktperioden. Falder den skal DSB aflevere en redegørelse til Transportministeriet.
• Handicappede skal fremover kunne få assistance på deres togrejse, hvis de henvender sig 24 timer før afgang mod tidligere 48 timer. Grænsen ønskes hurtigst muligt sænket til 12 timer og skal på sigt helt ned til to timer.
• Der udbydes ikke nogen nye strækninger til private aktører.
• DSB skal i kontraktperioden påbegynde anskaffelsen af nye el-tog. De finansieres gennem statsgaranterede lån.
• Aftalen kan annulleres, hvis DSB de første fem år ikke leverer tilfredsstillende rettidighed og effektivitet.

Ritzau/rp