Brandmænd risikerer at blive udsat for kræftfremkaldende partikler, når de er på arbejde. Det skriver Avisen.dk.
Et nyt dansk studie foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at værnepligtige, der har deltaget i røgdykkeruddannelse, bliver udsat for tjærestoffer fra sod og partikler, og har en øget mængde DNA-skader i deres blodceller. Disse DNA-skader anses for at være en risikomarkør for kræft.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på, at brandmænd oplevede, at mange af deres kolleger døde af kræft. Det fik den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at anmode om en undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og brandslukning.
Tjære fra sod og partikler
Forskerne har taget prøver fra 53 værnepligtige før og efter et røgdykkerkursus og måtte konstatere, at niveauet af tjære i urinen var steget betydeligt efter kurset.
- De får en del sod på huden og udskiller også tjærestoffer i urinen, hvilket viser, at de bliver udsat for tjærestoffer fra sod og partikler. De værnepligtige havde øget niveau af DNA-skader i deres blodceller lige efter kurset sammenlignet med før. Så de var udsat for en DNA-skadende påvirkning, og det betragter vi som en risikomarkør for kræft, siger Ulla Birgitte Vogel, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Hun forklarer, at tjærestofferne både kan stamme fra indåndede partikler og fra sod på huden.
- Vi så, at jo mere sod der var på huden, jo mere tjærestof i urinen og DNA skader i blodcellerne var der. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at branchen har fokus på at forebygge hududsættelse for sod. Det kunne f.eks ske ved at omlægge arbejdsgangene og ved at bruge branddragter, der er mindre gennemtrængelige for sod, siger Ulla Birgitte Vogel.
Risiko har været kendt længe
Hos den private fagforening Brandmændenes Organisation er man ikke overrasket over resultatet.
- Det har længe været kendt, at brandmænd har en højere risiko for at udvikle kræft end andre, siger næstformand i Brandmændenes Organisation Tommy Bækgaard Kjær.
Han forklarer, hvorfor det er svært at lave dragter, der er 100 pct. sikre mod farlige partikler.
- Dragterne skal være åndbare for at beskytte mændene mod overopvarmning. Ellers får de hedeslag. Derfor kommer der partikler gennem dragten, op af benene, armene og ned af nakken, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Hos Hovedstadens Beredskab har man inden for nyere tid lavet tiltag, der netop har til hensigt at beskytte brandmændene efter endt arbejde.
- I dag forholder vi os til, at dragterne er forurenede efter en brand. Derfor har brandmændene mulighed for at tage deres brandtøj af i et skærmet miljø. Bagefter bliver dragterne lagt ude på brandstedet i særlige gel-poser, der bliver opløst i vask. Men denne procedure er iværksat i nyere tid. Det betyder, at brandfolk, der har arbejdet før den tid, har gået rundt i snavset tøj, siger pressetalsmand i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
