
Det kommer til at koste over en halv mia. kr. at ombygge den tidligere sygeplejeskole i Vejle til en ny politiskole. Det skriver Radio24syv på baggrund af en opgørelse fra Bygningsstyrelsen.
Dermed vil prisen på ombygningen være mere end 90 pct. af prisen for en nybygget skole.
Helt nøjagtig regner Bygningsstyrelsen med, at regningen for etableringen af den nye politiskole vil ende på 504 mio. kr. Til sammenligning var det forventningen, at en helt nyopført politiskole, bygget op fra grunden, ville have kostet 552 mio. kr.
Heller ikke hurtigere
Det blev tidligere på året besluttet, at en ny politiskole vest for Storebælt skulle placeres i eksisterende bygninger i Vejle. Det skete efter flere måneders tovtrækkeri, hvor regeringen ville bygge en helt ny skole i Herning, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kæmpede for, at bygningen skulle placeres i eksisterende bygninger.
De to partier argumenterede dengang for, at det ville være både hurtigere og billigere end at bygge en helt ny skole, og at det derfor var den rigtige løsning.
Men i dag står det klart, at skolen først vil stå klar i 2020, ligesom den ville have gjort ved et nybyggeri, og at prisen alligevel ender over en halv mia. kr.
Selve ombygningen af den tidligere sygeplejeskole i Vejle vil koste 266 mio. kr. Dertil kommer køb af selve grunden til 35 mio. kr. Men der er flere udgifter, der skal lægges til:
For det første skal der opføres nye værelser for 100 mio. kr., og dertil kommer renter, der løber over en 20-årig periode. Dermed løber prisen op i samlet set 504 mio. kr.
Der spares dog hvert år omkring 13 mio. kr. i leje- og driftsomkostninger ved at vælge den eksisterende bygning i Vejle frem for en nybygget politiskole.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.