
VEJLE: Byrådet i Vejle har besluttet at sende de syv kommunale busser med logoet Nørremarkens Fritidscenter i udbud.
Sagen har været en varm kartoffel siden 2015, hvor det viste sig, at fritidscentret havde kørt ulovlige udlandsture med pensionister fra Nørremarken. En tur til Mosel i 2012, en tur til Bornholm i 2013 og en tur til Skagen i 2015.
Med Vejle Kommune som ejer og ikke medlem af Rejsegarantifonden, må kommunen nemlig ikke arrangere pakkerejser som i de tre tilfælde. I november 2015 aflyste fritidscenteret desuden en planlagt juletur til Tyskland, fordi der også her var tale om en pakkerejse.
Efter disse uheldige sager anmodede byrådet i oktober 2016 efter forudgående behandling i børne- og familieudvalget økonomiudvalget om at analysere mulighederne for se på denne buskørsel. Dvs. et samlet kommunalt udbud på ikke-visiteret ad-hoc kørsel i et områdeopdelt udbud.
Igangsættes midlertidigt
Et flertal i økonomiudvalget anbefalede at sende buskørslen i udbud og dermed lade det være op til byrådet. Et flertal bestående af V, K, LA, DF og NB stemte med 18 stemmer for og 13 imod at sende buskørslen i udbud.
De i alt syv busser leverer via intern afregning ikke-visiteret ad-hoc busbefordring til andre institutioner i Vejle Kommune for godt 3,4 mio. kr., og konkret betyder vedtagelsen, at denne kørsel udbydes sammen med den borgerrettede kørsel medio 2021, men også at der gennemføres et midlertidigt udbud af kørslen frem til medio 2021, og samtidigt skal den udbudte kørsel ske områdeopdelt jvf de eksisterende skoledistrikter i Give, Egtved og Vejle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.