AARHUS: Magistraten i Aarhus Kommune har givet opbakning til en markant rokade i det øverste ledelseslag i Teknik og Miljø, skriver Din Avis Aarhus der har set en intranet-meddelelse til kommunens medarbejdere.
Der bliver oprettet en ny stilling som forvaltningschef for Teknik og Miljø, og Michael Johansson, der i dag er chef for HR, Økonomi og Ejendomme, trapper efter eget ønske ned og bliver chefkonsulent i en seniorstilling. Han har været involveret i flere kritisable sager det seneste år.
I starten af 2023 blev flere medarbejdere i afdelingen Viceværter fyret, efter de blev syge med stress og angst koblet til et dårligt arbejdsmiljø under en teamleder, der blev omplaceret, mens Johansson forsvarede fyringerne. Senest har han været i centrum i asbestsagen fra kælderen under rådhuset, hvor han - sammen med rådmand Nicolaj Bang (K) og direktør Henrik Seiding - er blevet politianmeldt af en gruppe af fyrede Teknik og Miljø-medarbejdere fra en større skandalesag om bestikkelse i 2016.
I den tidligere sag, der blotlagde en kultur med mobning, chikane, trusler og krænkelser af medarbejdere, blev en chef dømt for bestikkelse, en direktør afskediget, og Johansson fik en tjenstlig tilrettevisning for ikke at have sagt fra
Det fremgår ifølge lokalavisen på intranettet, at en ny forvaltningschef blandt andet skal "sikre, at HR får den fornødne opmærksomhed og gennemslagskraft til at arbejde mere systematisk med arbejdsmiljø og ledelseskvalitet i Teknik og Miljø med et direkte ophæng i direktionen". Midlertidig forvaltningschef bliver Jakob Ljungberg, der i dag er chef for rådmandssekretariatet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.