De fleste har efterhånden lært om de miljøskadelige konsekvenser ved de såkaldte evighedskemikalier PFAS. Betegnelsen PFAS dækker over op mod 12.000 flourstoffer, og de kan bl.a. være kræftfremkaldende, påvirke fertilitet, leveren og immunsystemet.
Derfor har flere affaldsdeponier landet over investeret i rensningsanlæg, som kan udskille PFAS. Men investeringerne er dyre og æder op af deponiernes opsparinger, lyder det fra brancheforeningen Cirkulær, der er bestående af kommuner og kommunale affaldsselskaber.
- Alt tyder desværre på, at vi skal rense perkolatet (regnvand, red.) fra deponier i meget længere tid end de 30 år, mange har sparet penge op til. Nu har vi problemer med PFAS, og jo flere stoffer vi skal rense for, jo dyrere, siger Jens Bomann Christensen, der er direktør i Cirkulær.
Frygter at løbe tør om få år
RenoSyd i Skanderborg Kommune er et af de affaldsselskaber, som har investeret i nye PFAS-rensningsanlæg. Med anlægget fjernes 90-95 procent af PFAS i perkolatet, og selve rensningsanlægget drives i samarbejde med Skanderborg Forsyning.
Fremtidsscenariet er dog knap så lyst. Renosyds scenarie-beregninger viser, at med de øgede omkostninger, forventede krav til yderligere foranstaltninger og øget perkolat som følge af klimaforandringer – og dermed mere nedbør – er der i bedste fald midler til 2031, og værste fald kun til 2027. Altså 3-7 år fremfor 30 år, skriver Cirkulær.
- Anlægget hos os er finansieret af vores henlæggelser. Dem havde vi oprindeligt beregnet til at kunne dække efterbehandling de næste 30 år. Nu har vi så brugt 5 mio. kr. på selve anlægget, og vi skal også bruge et millionbeløb hvert år på at drive det – og det æder jo af opsparingen, siger RenoSyds direktør Henrik Müller.
Landsdækkende miljøfond
Opfordringen fra brancheforeningen Cirkulær er, at de virksomheder, der producerer og bruger PFAS i produkter, skal være med til at finansiere rensningen.
- Der tales om et forbud mod PFAS i EU, men det vil tage årtier, før det vil være på plads. Så PFAS bliver stadig brugt i stort omfang, og det vil havne hos os i affaldssektoren før eller siden. De virksomheder, som producerer PFAS og bruger PFAS i produkter, bør være med til at finansiere oprydningen, mener Jens Bomann Christensen.
I oktober måned var Jens Bomann Christensen og Cirkulær til foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, for at gøre opmærksom på problemstillingen. Brancheforeningens ide er en landsdækkende miljøfond, som de virksomheder, der i dag producerer og bruger PFAS i produkter eller producerer blød PVC, skal betale ind til.
Hvad er PFAS?
PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) dækker over en gruppe kemisk fremstillede stoffer med bred anvendelse i industrien. Der er i dag identificeret op imod 12.000 PFAS. PFAS-stoffer har bl.a. være brugt i regntøj, som belægning til stegepander og gryder og visse i brandskumstyper.
Den brede anvendelse har bl.a. resulteret i, at nogle PFAS nu er identificeret mange steder i miljøet, herunder i grundvand og regnvand. PFAS kaldes også evighedskemikalier, fordi de er meget svært nedbrydelige.
Nogle PFAS er også skadelige og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan medføre sundhedseffekter såsom effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes de også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Kilde: Miljøstyrelsen
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
