Randers afviser ansvar for miljørisikoen ved Nordic Waste

RANDERS: Randers Kommune afviser at have ansvar for den nuværende situation ved virksomheden Nordic Waste, hvor 2,5 mio ton forurenet jord er i skred mod Alling Å og Randers Fjord. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

"Miljøgodkendelserne forudsætter, at der hverken kommer jord eller overfladevand fra Nordic Waste uden for virksomhedens område. Derfor afviser Randers Kommune at have et ansvar for den nuværende situation", skriver kommunen.

Kommunen måtte den 19. december dog overtage ansvaret for at forsøge at bremse jordskreddene på grunden, da virksomheden gav op og efterfølgende fyrede omkring 30 medarbejdere. Siden har det været kommunen, der kæmper med problemerne med den forurende jord, som den selv har givet miljøgodkendelser til at opbevare og behandle.

Den senest miljøgodkendelse i 2023 var til udvidelse af aktiviteterne, der indebar anvendelse af restproduktet microfiller til stabilisering af jorden. Microfiller stammer fra cementproduktion og kan forårsage allergi, øjenskader og hudirritationer.

Som tidligere fortalt udstedte Arbejdstilsynet i december et strakspåbud til virksomheden, da microfiller-støv fløj rundt i luften.

I forbindelse med en miljøgodkendelse af virksomhedens udvidelse af aktiviteterne, som Randers Kommune gav virksomheden i 2023, oplyste virksomheden i sin ansøgning, at man ved at anvende microfiller ville skabe et område, som er stabilt. "Og det havde vi ingen grund til at betvivle. Derfor giver kommunen en miljøgodkendelse til dette projekt, som virksomheden dog ikke har sat i værk," skriver kommunen.

Lyttede og viderebragte 

Randers Kommune er blevet kritiseret for ikke at tage bekymringer for risikoen for jordskred og forurening alvorligt. Bl.a. har medlem af miljø- og teknikudvalget Frida Valbjørn Christensen (EL) stillet spørgsmål til risikovurderinger af mulige jordskred, og professor emerita i miljøret Ellen Margrethe Basse mener, at der burde være stillet krav om midlertidig standsning af produktionen for at afværge risikoen.

I et debatindlæg tager næstformand i mljø- og teknikudvalget Jens Peter Hansen (V) til genmæle mod professorens sammenkædning af miljøgodkendelsen fra 2023 og det aktuelle jordskred:

"Hun sammenkæder tydeligvis miljøtilladelsen 2023 med jordskreddet, selv om det af miljøtilladelsen klart fremgår, at miljøtilladelsen ikke ændrer på Region Midts 2018 tilladelse til at placere 7.200.000 m³ i lergraven," skriver han bl.a.

Overhængende fare

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har tidligere bekræftet, at der er "to klare påbud" på vej til virksomheden Nordic Waste - dels om at rydde op og sikre miljøet og dels om at betale regningen. Og vicedirektør i Miljøstyrelsen Katrine Nissen understreger over for DR, at den eskalerede situtation udgør en høj miljørisiko:

- Det er en meget alvorlig situation, hvor vi har vurderet, at der er overhængende fare for miljøskade. Det er kun sket én gang før, så det siger lidt om, hvor på skalaen vi er, har, siger hun.

DR har tidligere henvist til et notat, der var bilag til byrådsmødet 26. juni, hvor en række spørgsmål fra byrådspolitikere og svar fra forvaltningen bl.a. viser, at kommunen i februar 2023 ikke vurderede, at der var risiko for jordskred, og at et mindre jordskred i april ikke blev vurderet til at indebære risiko for forurening.

Kommunen svarer i den nye pressemeddelelse på kritik af ikke at have grebet, ved igen at henholde sig til, at bekymringer er blevet viderebragt til virksomheden, "som har haft geotekniske eksperter tilknyttet til at vurdere risikoen og håndteringen af området. Forvaltningen har altså løbende drøftet risici og håndtering af risici med virksomheden. Det gælder også i 2023", skriver kommunen.

- Vi har lyttet og henvendt os til virksomheden for at høre, hvordan virksomheden ville håndtere situationen. Det er virksomheden, der har ansvaret for at håndtere sin drift, så jorden ikke skrider i åen eller uden for matriklen, og ligeledes sikre, at der ikke kommer overfladevand fra virksomhedens område i åen, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.