
RANDERS: Randers Kommunes Natur og Miljø er begyndt at tage høslæt på kommunens grønne arealer. Ideen er få mere nytte af de grønne arealer og samtidig øge biodiversiteten.
- Ved at tage høslæt fremfor at slå græs på traditionel vis, fjerner vi de næringsstoffer, som efter en traditionel klipning ville fremme en høj vegetation. Med høslæt får vi en bedre naturkvalitet på arealerne, uden at det koster mere, og samtidig får vi et brugbart produkt ud af det, fortæller jordbrugsteknolog Trine Christensen, Randers Kommune.
Randers Kommunes Natur og Miljø tog høslæt og wrappede baller på de første arealer i slutningen af juni, og det så lovende ud. Efter slåning lå græsset og tørrede i et par dage, hvorefter det blev presset og wrappet i plastik. Og ballerne lå derefter som små madpakker på græsarealerne – blandt andet på Østre Kirkegård – indtil de blev hentet.
Bruges til foder
- Det er vigtigt for høets kvalitet, at græsset får lov at tørre lidt, da fugtigheden er meget vigtig for den proces, der laver høet til wraphø. Høet må hverken være for vådt eller tørt, når det presses og wrappes, forklarer skov- og landskabsingeniør, Rasmus Hansen.
Ved at fjerne høet udpines arealerne. Græsset vil ikke gro så meget, og det græs, der kommer, bliver ikke så højt. Der vil komme flere blomster, og flere arter vil få mulighed for at titte frem. Desuden vil det efter et par år ikke være nødvendigt at slå græsset så ofte.
Wraphøet skal dyrene på Randers Naturcenter og i Randers Dyrehave spise til vinter. Det, der bliver til overs, har Randers Kommunes Natur og Miljø mulighed for at sælge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.