
SYDDANMARK: Den foreløbige aftale at om at Region Syddanmark drev Bios' konkursramte ambulancetjeneste videre efter regning er nu afløst af en permanent aftale om at regionen overtager det, der var Bios, i en virksomhedsoverdragelse. Det vil sige, at ambulancer, stationer og ansatte overgår til regionen i den nydannede Syddanske Ambulancetjeneste.
Overtagelsesdatoen bliver 15. august, oplyser Region Syddanmark efter at forhandlinger med konkursboets kuratorer faldt på plads torsdag. Ifølge aftalen sker der en virksomhedsoverdragelse af de tidligere Bios-medarbejdere til regionen, og regionen overtager også leasingen af ambulancerne, lejen af stationerne, varelager og driftsinventar på stationer og i ambulancer.
- Jeg er meget glad for, at vi har fået en aftale på plads så hurtigt, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), der kalder det 'en rigtig god aftale'.
- Vi har i sagens natur brug for såvel medarbejdere som ambulancer og stationer - med inventar - for at kunne drive vores egen ambulancetjeneste. Med aftalen er det nu på plads, og vi kan nu for alvor tage fat på at etablere en robust og velfungerende ambulancetjeneste.
Regionsrådets 1. næstformand Poul-Erik Svendsen (S) er ligeledes tilfreds med at der nu er skabt ro om ambulancekørslen, og han forventer at der også i løbet af de kommende måneder kommer ro om driften. 2. næstformand Thies Mathiasen (DF) supplere med at kvittere for det andet ambulanceselskab Responces villighed til at hjælpe regionen i pressede situationer.
Responce har haft og har fortsat ambulancekørslen i Trekantområdet, mens oprindelig Bios og nu Region Syddanmark selv dækker resten af Syd- og Sønderjylland samt Fyn. De to selskaber vandt i et udbud kørslen fra Falck, der i øvrigt senere overtog ejerskabet af Responce.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.