
De seneste ugers turbulens omkring DSB udstiller meget godt de enorme udfordringer, DSB står overfor. Når det kørende personel ser sig nødsaget til at nedlægge arbejdet og påpeger, at det er galt med sikkerheden, kan man konstatere, at noget er galt – eller ved at gå galt.
DSB er tynget af en betragtelig gæld på cirka 18 milliarder kroner – heraf cirka 12 milliarder kroner som rentebærende gæld. Det betyder, at DSB årligt lægger omkring 600 millioner kroner i renter på diverse lån. Disse mange penge kunne der fås meget togdrift for, og det er efter vores mening det største enkeltstående problem, DSB har lige nu.
I et forsøg på at skabe balance i økonomien og dermed skaffe midler til at nedbringe gæld og rentebyrde jager DSB i øjeblikket 'effektiviserings-gevinster' på en milliard kroner, hvoraf de 650-700 millioner kroner skal komme fra personalereduktioner.
Det er således først og fremmest DSB's personale, der skal holde for i genopretningen af virksomheden. Det forekommer ikke rimeligt, da det faktisk er staten – i form af den tidligere VK(O)-regering – der bærer hovedansvaret for den suppedas, som DSB er havnet i.
Gæld på himmelflugt
Således voksede gælden fra seks milliarder kroner i 2001 til 17 milliarder kroner i 2011, da S-SF-R-regeringen tog over. At gælden eksploderede under den højreorienterede regering skyldes flere ting: Det skandaløse IC4-projekt, udlandseventyr (især i Sverige), det totalt forfejlede udbud af Øresundstrafikken, store ekstraordinære udgifter til rejsekortet mm. Alt sammen initiativer, der er pålagt DSB af regering og Folketing. Kombineret med skiftende – og ofte inkompetente – ledelser skulle det gå galt.
Læg så hertil, at den tidligere regering inddrog næsten hele det overskud, som DSB rent faktisk præsterede i årene 2001-2009 som ekstraordinære udbytter (for at blive anvendt til skattelettelser?), hvilket resulterede i direkte underskud i mange af årene med manglende afdrag på gælden til følge.
Det er således i høj grad 'staten', som er skyld i DSB's øjeblikkelige problemer. Derfor synes vi også i Enhedslisten, at staten skal være med til at 'rydde op' efter sig – i stedet for at DSB bare udskriver regningen til de ansatte.
Lad staten overtage gælden
Vi vil derfor foreslå, at man gennemfører en omfattende gældssanering af DSB. Mest enkelt ved, at staten simpelthen overtager gælden og indfrier nogle af de tyngende lån.
Det skulle nu ikke undre os, om ikke det støder på en eller anden EU-forordning, som vil udråbe en sådan manøvre som ulovlig statsstøtte. Derfor kunne man også foreslå, at staten i en periode (på f.eks. 20 år) overtager gælden – helt eller delvist og placerer den i et separat selskab. Staten betaler kreditorerne og DSB får en lempeligere afdragsordning med selskabet (kald det bare 'jernbanefinansiel stabilitet'), betaler således tilbage til staten i det omfang og i det tempo, som DSB's samlede økonomi tillader det.
DSB har brug for at komme på fode igen efter de turbulente år under VK(O)-regeringen. Men det skal ikke ske ved effektiviseringer, der 'kører personalet over', forringer sikkerheden og ødelægger arbejdsmiljøet for loko- og togførere. Enmandsbetjening af tog er et eksempel på denne strategi, nedlæggelse af billetsalg og forringelser af serviceniveauet et andet. Outsourcing og opsigelser i bundter (inden for det sidste halvandet års tid alene 1.200 ansatte) er blevet hverdag.
Behovet er et stærkt selskab
Det er ikke vejen frem. Især ikke nu, hvor DSB og jernbanetrafikken står over for store udfordringer og kraftig udbygning med elektrificering, timemodel, nye spor, nyt signalsystem mm. Det største løft til jernbanen i årtier.
Derfor skal det være et robust DSB – med orden i økonomien – der skal løse udfordringerne. DSB skal have ny kontrakt fra 2015. Det er her, vi politikere skal fastlægge det niveau for togdriften, som vi ønsker. Det er også en passende lejlighed til at skaffe ro om DSB's økonomi.
I stedet for udbud og opsplitning af jernbanetrafikken, er der brug for et stærkt statsligt selskab til at varetage og opfylde de krav, vi som samfund stiller til en moderne togdrift.
Henning Hyllested (EL), transportpolitisk ordfører
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.