Samråd om spildevand i havet:
Skal tilladelser til udledning stadig være kommunernes bord?

Det vakte furore, da det for godt en måned siden kom frem, at København og Gentofte kommuner havde planlagt at lede 290.000 kubikmeter urenset spildevand direkte ud i Øresund.

Udledningen blev stoppet, men efterfølgende viste det sig, at de planlagte udledninger har været brugt gentagne gange, også i andre kommuner.

Forløbet var torsdag emne for et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti havde bedt miljøminister Lea Wermelin (S) redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at stoppe den praksis.

Lea Wermelin konstaterede, at udledningerne foreløbig er stoppet, og at Københavns Kommune selv har sat gang i en uvildig undersøgelse af den hidtidige praksis og alternativer fremover.

Men samtidig understregede hun, at det ikke umiddelbart er hendes bord.

- Det er en kommunal beslutning, vi som minister og Folketing ikke har mulighed for at gribe ind overfor, sagde hun.

Den rigtige myndighed?

Det fik Venstres Jacob Jensen til at spørge:

- Er ministeren egentlig tilfreds med, at det er kommunerne, der har myndighedsopgaven med det her?

Han fastslog, at man må skelne mellem planlagte overløb og så de tilfælde, hvor meget stærke regnskyl gør det nødvendigt at åbne for sluserne. Det sidste skete i 2017-18 i ikke færre end 90 kommuner, havde han talt sig frem til. Men de planlagte overløb er noget andet, hvor man kan diskutere, om det fortsat skal være kommunernes ansvar at give tilladelse til overløb.

Sidder på begge sider

René Christensen (DF), som selv sidder i byrådet i Guldborgsund, var inde på det samme. Han mente, at det har givet forbrugerne  billigere vand, at vandforsyningen blev udskilt i selvstændige selskaber efter kommunalreformen, som også flyttede myndighedsopgaven fra amterne til kommunerne.

Udfordringen er, sagde han, at bestyrelsen i vandselskabet er udpeget af byrådet, og at samme byrådet er  myndighed.

- Den, som skal give tilladelse, og den, som skal komme med sanktionen, er den samme. Er ministeren ikke enig i, at man har selskaber med armslængdeprincip, men at tit og ofte er det gruppeformænd og borgmestre og viceborgmestre, som  sidder i bestyrelserne, og som efterfølgende har stor indflydelse på, hvad der sker i administrationen, spurgte René Christensen, som er formand for udvalget.

Minister: Jeg lytter

Lea Wermelin svarede blandt andet:

- Jeg ved jo, at udvalgsformanden har rødder i den kommunale verden, og jeg lytter intensivt til eksempler på, hvordan det kan se ud i den kommunale virkelighed.

Hun afviste dog at forholde sig til placeringen af myndighedsansvaret, før redegørelsen fra Københavns Kommune er klar. 

- Lad os så tale sammen om, om der er behov for at stramme op på reglerne, sagde hun. 

- Vi har ikke alle svar i dag, men  jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige model at centralisere det hele ind i staten.

Se hele samrådet på Folketingets hjemmeside.