SLAGELSE: Tænketanken Geohav har politianmeldt Slagelse Kommune for at tillade potentielt ulovlig udledning af spildevand fra rensningsanlægget RGS Nordic, oplyser TV2 Øst. Geohav mener, at kommunen har sikret, at Skælskør har kunne fortsætte udledningen af spildevand i Agersø Sund, selv om miljøgodkendelsen udløb i 2018. Derfor mener tænketanken, at kommunen har tilladt 1.223.748 tons farligt spildevand mellem 2018 og 2021.
RGS Nordics renseanlæg har i flere år modtaget millioner af liter forurenet spildevand. Det kemikalieholdige spildevand stammer blandt andet fra Norge, som efter en behandling i renseanlægget pumpes ud i havet ved Agersø Sund.
Men Miljøfarligt affald må i udgangspunktet slet ikke flyttes fra et land til et andet. Dog kan det lade sig gøre, hvis importen af det farlige affald sker med det primære formål at nyttiggøre det.
DR Søndag afslørede i sidste uge, at Kammeradvokaten to gange over for Miljøstyrelsen har påpeget, at dens vejledninger angående tilladelsen til at importere spildevandet ikke har været retvisende.
Klima- og Miljøudvalget i Slagelse var i sidste uge ellers klar til at sanktionere en miljøgodkendelse, men har efter DR's afsløring sat gang i at få en advokat til at gå sagen igennem og har samtidig anmodet om et møde med miljøminister Magnus Heunicke (S) om sagen.
I nabokommunen Næstved har formanden for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, Rune Kristensen (K), ifølge sn.dk bedt forvaltningen undersøge, om Næstved Kommune har mulighed for at gøre indsigelse mod en given miljøgodkendelse fra Slagelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.