Statsforvaltningen frikender Randers i boligskandalen

RANDERS: Statsforvaltningen Midtjylland bad - efter læsning af dknyt's artikler om boligskandalen i Randers - i efteråret 2011 kommunen om at redegøre for sin rolle i sagen. Tilsynets ærinde var at få rede på, om Randers havde levet op til sin forpligtelse til at føre tilsyn med, at det lokale Randersegnens Boligforening overholdt lovgivningen om almene boliger.

Kommunen svarede kort fortalt, at den havde gjort, hvad den skulle og kunne, men at boligselskabet havde tilbageholdt oplysninger og givet forkerte oplysninger. I Statsforvaltningens udtalelse opsummeres kommunens redegørelse således: 

'Det er kommunalbestyrelsen opfattelse, at den har ført det tilsyn den i medfør af almenboligloven er forpligtiget til. Kommunen har hurtigt fulgt op på de oplysninger den har fået i sagen. Boligforeningen har imidlertid bevidst forholdt kommunen oplysninger i sagen og givet kommunen forkerte oplysninger.'

Åbenlyst ulovlige låneformer
På baggrund af Randers' redegørelse afgav Statsforvaltningen 5. juli i år en kortfattet udtalelse, der frikendte kommunen for at have forsømt sin tilsyneforpligtelse.

'Statsforvaltningen finder på baggrund af Rander Kommunalbestyrelses udtalelse ikke grundlag for at antage, at Randers kommunalbestyrelse ikke har ført det tilsyn med Randersegnens Boligforeningen den er forpligtiget til i medfør af almenboliglovens § 164.' 

Spørgsmålet er imidlertid, om sagen er fuldt oplyst for Statsforvaltningen. Ved de seneste byggerier, der fik sagen til at eksplodere og endte med Randersegnens Boligforenings konkurs, var der tale om åbenlyst ulovlige låneformer i finansieringen af byggerierne. Det var kommunen fuldt oplyst om.

Nabokommunen reagerede
Men det fik blot forvaltningen til at bemærke overfor byrådet, at der var tale om en for risikabel lånefinansiering - bl.a. med afdragsfrie lån - ikke at der var tale om en ulovlig finansiering. Og byrådet blev anbefalet at godkende boligprojekterne - blot skulle forvaltningen forhandle videre om en mindre risikabel finansiering.

Ligeledes var der tale om, at nogle af projekterne for længst var påbegyndt - ja der var ligefrem flyttet lejere ind i nogle af boligerne - på det tidspunkt, hvor boligselskabet søgte kommunen om godkendelse. Det er klart ulovligt, og det kunne kommunen have forvisset sig om, ved en lidt mere grundig undersøgelse af sagen.

Det var faktisk hvad der skete i nabokommunen Norddjurs, hvor forvaltningen afviste at godkende et boligprojekt, fordi man var ligefrem havde set i den lokale avis, at byggeriet var langt fremme.

Boligforeninger må ikke overtage hel- eller halvfærdige boligprojekter uden forudgående kommunal tilladelse. Og projekter skal godkendes før de igangsættes.

En tilståelsessag
Endelig må det konstateres, at der nærmest er tale om en tilståelsessag. For Randers Kommune har for længst erkendt, at tilsynet var mangelfuldt, og har af samme grund i kølvandet på den opsigtsvækkende boligsag opgraderet forvaltningen med en jurist og truffet aftale med Aarhus Kommune om faglig bistand i sager om alment boligbyggeri.

Byrådsmedlem i Randers, Bjarne Overmark fra Beboerlisten, der har været stærkt kritisk overfor kommunens håndtering af boligselskabet, havde indgivet en mindretalsudtalelse overfor Statsforvaltningen. Men:

'Statsforvaltningen finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det af Bjarne Overmark anførte, har en sådan karakter, at kommunalbestyrelsen på et tidligere tidspunkt burde have reageret i forhold til boligselskabet.'

Statsforvaltningens afgørelse betyder formentlig, at de erstatningssager, både kuratorerne i konkursboet efter boligselskabet og Østjysk Bank, der står til at miste millioner på sagen, har varslet overfor kommunen, ikke bliver realiseret.