Den har været oppe før, og nu kom den op igen: Hvordan den statslige del af aftalen om besparelser på beredskaberne skal udmøntes. I sommer kunne kun Konservative stemme for et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at droppe den statslige del af besparelsen.
Den nye forsvarsminister Peter Christensen (V) meldte så i sidste uge ud, at han er optaget af, at der også fremover er en struktur med beredskabscentre i alle egne af landet - og at han nu forventer, at den aftalte besparelse på 125 mio. kr. kan findes, uden at der skal nedlægges statslige beredskabscentre.
Som det vil være læsere af dknyt bekendt, har de 98 kommuner længe bokset med at få sig positioneret i omkring 20 nye fusioner af den kommunale del af beredskabet - der rundt i hjørnerne dog stadig har nogle skønhedspletter ift. det store billede: Tårnby meldte i juni sin beredskabsmæssige enegang ud: Amagerkommunen frygtede københavnsk dominans i et nyt fælles beredskab for de ni kommuner i hovedstadsområdet. Sideløbende brød Sønderborg ud af det sønderjyske samarbejde bl.a. for at kunne bevare den særlige tradition for frivillige brandværn. Senest søger Helsingør nyt samarbejde på grund af truende nedlæggelse af en bestemt brandstation i Tikøb.
Dobbeltkapacitet
Men alt i alt mener kommunerne at kunne leve op til en ny stordrifts-struktur, der leverer en større besparelse i form af færre ledere og færre, men bedre udstyrede stationer. Sagen er bare den, at dimensioneringen forudsatte, at staten så også levede op til sin del af besparelserne - for som formanden for KL's Udvalg for teknik og miljø, Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) udtrykte det i sommer: 'Vores aftale med staten indeholder også, at nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten, skal flyttes til kommunerne. Så det giver simpelthen ikke mening at fjerne besparelserne. For en del af øvelsen med en ny struktur er jo netop at undgå dobbeltkapacitet'.
Et embedsmands-forslag dukkede så op i oktober via TV Midt-Vest: At spare de forudsatte 125 mio. kr. ved at lukke de statslige beredskabscentre i Thisted, Herning, Haderslev og Næstved og samle beredskabet i Hedehusene på Sjælland - og det fik omgående skarp kritik fra Hovedorganisationen af Officerer - midt i situationen med flygtninge, der skulle huses, og siden oversvømmelser og storme, hvor det statslige beredskab viser sit værd.
Og med forsvarsministerens seneste melding om slet ikke at lukke de statslige beredskaber alligevel, står spørgsmålene så i kø: Skal og kan de 125 mio. kr. i stedet spares i forsvarets top? Skal de nye kommunale fusioner så aligevel ikke overtage specialfunktioner fra de statslige beredskaber? Skal pengene faktisk slet ikke spares på beredskabsområdet alligevel - for i den nye finanslovsaftale er der ikke afsat ekstra penge til området.
Sparepotentiale
De sønderjyske borgmestre - der jo nu i Peter Christensen har fået sig en forsvarsminister, der selv har rod i det sønderjyske - foreslog ham midt i oktober: 'I stedet for at nedlægge beredskabscentrene vil vi foreslå, at man kigger på de administrative støttefunktioner i Beredskabsstyrelsen og i Forsvaret. Så vidt vi har forstået, er der her en række overlappende og identiske funktioner, hvor der er et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale, hvis administrative støttefunktioner i styrelsen og Forsvaret sammentænkes.'
Og overfor beredskabsinfo.dk lyder der nu nye toner fra Jørn Pedersen, som i sommer helt afviste at høre tale om at droppe den statslige del af spareøvelsen.
Nu konstaterer han, at bevarelse af status quo hvad angår de statslige beredskabscentre 'naturligvis er noget andet end det, vi har arbejdet ud fra, da kommunerne organiserede sig i de nye kommunale enheder. Men jeg mener fortsat, at der er basis for bæredygtige enheder og tværkommunal synergi.'
Og i lyset af, at den fortsatte kommunale organisering har måttet vente på, hvordan den statslige struktur skulle se ud, efterlyser han nu, 'at regeringen hurtigst muligt får gennemført de nødvendige ændringer i lovgivningen, som KL ved flere lejligheder har peget på'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
