GRIBSKOV: I to tilfælde har Pernille Søndergaard, der i dag er spidskandidat for Moderaterne i Gribskov Kommune, blandet sig politisk i sager om jordflytning, selvom hun var inhabil, da hendes mand var ansvarlig for jordkørslen i transportfirmaet SCT. Det skriver dr.dk.
Den ene sag gælder jordkørsel gennem flere år til den tidligere omtalte mark ved Kagerup, hvor Planklagenævnet tre gange har underkendt de tilladelser, Gribskov Kommune har givet til modtagelsen af i alt omkring 450.000 ton jord, som Planklagenævnet nu har krævet fjernet igen. Ejerne af marken har indbragt afgørelsen for domstolene og har bebudet krav om, at kommunen skal betale regningen, hvis det ender med, at jorden skal fjernes.
I forbindelse med jordkørslen ved Kagerup var der i byrådets spørgetid tilbage i september 2020 et borgerspørgsmål om "Jordtip Kagerup". Her erklærede Pernille Søndergaard, der da var valgt for lokallisten Nyt Gribskov, sig som udvalgsformand ganske vist inhabil, men skrev i en mail til en kommunal medarbejder og en byrådskollega: "Det er dog ikke en tip, men et jordforbedringsprojekt med ren jord primært fra Hillerød sygehus".
- Hvis man er inhabil i en sag, så må man intet have med den at gøre. Man skal slet ikke røre ved sagen. At vide at en ledende politiker har nogle interesser i en sag, lægger pres på de ansatte, siger kommunalforsker Roger Buch til kanalen. Han vurderer også, at Pernille Søndergaard ikke burde have deltaget i en afstemning i byrådet i en anden jordsag i 2023, hvor hun stemte for en godsejers ønske om mere jord på sine marker ved Esrum.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.