
De 900 mio. kr., der hidtil har været brugt på nedrivning af forfaldne og ubeboelige huse på landet, forslår slet ikke. Det siger en række borgmestre fra udkantskommuner til Jyllands-Posten.
De mener, at den store byfornyelsesindsats i de større byer for år tilbage nu skal have en omfangsmæssig pendant i udkantsområderne.
- Vi skal tilpasse et samfund til det antal mennesker, som bor her. Problemet er bare, at vi ikke selv har råd til eksempelvis at fjerne de skoler, som vi lukker, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), til avisen.
Hun bakkes op af Ellen Højgaard Jensen, der er direktør i Dansk Byplanlaboratorium.
Gode viljer men små penge
- Der er gode viljer, men pengene er små. Jeg er dog sikker på, at det rent samfundsøkonomisk er en god investering, for der er også sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af dårlige boliger, siger hun.
Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), mener dog, at det afsætte beløb er tilstrækkeligt.
Han har regnet sig frem til, at der alt i alt er afsat 1,3 mia. kr., når man tæller kommunernes egne bidrag med.
- Det betyder, at der er penge nok her og nu, men det er klart, at vi skal sørge for, at der også fremover er penge til at fortsætte indsatsen, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.