
AARHUS: Der er gang i valgkampen i Aarhus, hvor Venstre og De Konservative har meddelt, at de vil opsige et ti år gammelt forlig. Aftalen, der stammer tilbage fra budgetforliget i 2015 betød, at der over 20 år skulle nedklassificere 198 km offentlige veje til private fællesveje.
Det skulle give 10 mio. kr. årligt i kommunekassen, men det står ifølge Venstre og Konservative ikke mål for den gene, der giver for borgerne.
- Et provenue på 10 mio. om året i 2035 er simpelthen for lidt til at legitimere den frustration vi skaber hos de ramte aarhusianere, siger rådmand og spidskandidat for Nicolaj Bang (K).
På et pressemøde påpeger han, at det var et andet byråd, der dengang stod sammen om aftalen.
- Det blev vedtaget af nogle politikere, hvor størstedelen ikke sidder i byrådet længere. Til gengæld er det os, der står her nu, der har oplevet konsekvenserne, for vi får jævnligt henvendelser fra folk, der føler sig klemt i den her proces, siger Nicolaj Bang ifølge Aarhus Stiftstidende.
I Venstre lægger spidskandidat Christian Budde heller ikke skjul på, at man i noget tid har ønsket aftalen "hen, hvor peberet gror". Op til KV21 truede Venstre og Konservative også med at trække sig fra aftalen, men endte dengang med at bekræfte aftalen, skriver Stiftstidende.
Også Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, der dog ikke var en del af budgetaftalen i 2015, støtter op om, at man nu opsiger aftalen, ligesom Enhedslisten også trukket støtten til privatiseringen af de kommunale veje.
I en fælles meddelelse peger de to partier desuden på, at borgmester Anders Winnerskjolds (S) for nyligt selv opsagde forliget om at nedtrappe dækningsafgiften i forbindelse med sit forslag om at sænke billetpriserne i den offentlige transport.
Kan blive dyrt
I Socialdemokratiet accepterer man, at Venstre og Konservative forlader aftalen, men byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S) ærgrer sig over måden, det blev gjort på.
- Det er jo fair nok, at man opsiger sådan et forlig op mod et valg. Så kan man så gøre op med sig selv, hvad motivationen bag egentlig er. Men jeg synes, det er ærgerligt, at forligskredsen (de andre partier red.) først er orienteret meget kort før, de borgerlige har meldt det her ud. Og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke først har indkaldt til møde om det, siger han til Aarhus Stiftstidende.
Socialdemokratiet De Radikale og SF har dog fortsat et snævert flertal, og processen med privatisering af vejene som udgangspunkt.
Et notat fra Borgmesterens Afdeling viser med udgangspunkt i erfaringer fra Favrskov Kommune, at der ikke blot handler om at spare penge, men også kan komme til at koste dyrt, hvis man stopper processen.
"Erfaringer fra Favrskov Kommune viser, at der er en risiko ved at beslutte projektet stoppet, da et ligestillingsprincip kan tale for, at eksisterende private fælles veje optages som offentlige. Opklassificering af eksisterende private fælles veje vurderes at medføre et forøget budgetbehov på 60 millioner kroner årligt," lyder det i notatet.
Partier slår sig på privatisering
Det er ikke kun i Aarhus, at der er planer om at privatisere en række kommunale veje for at spare penge på budgettet.
I Rebild ønskede et flertal i byrådet at privatisere 300 kilometer offentlige veje, hvilket udløste store protester fra borgerne. En gruppe utilfredse borgere i kommune ønskede tilmed at etablere en lokalliste i kampen mod privatisering af kommunale veje.
Efter den store modstand, valgte et flertal i byråd at trække planerne tilbage.
- Det er en erkendelse af, at det har skabt for stor usikkerhed og utryghed blandt borgerne, siger borgmesteren, som tilføjer, at vejene også har vist sig at være i dårligere stand end forventet, fortalte Jesper Greth (V) i den forbindelse til TV2 Nord.
Kort efter meddelte Struers borgmester Marianne Bredal (V) ligeledes, at man havde valgt at droppe planerne om at omkvalificere en række veje på baggrund af utilfredshed blandt de berørte borgere.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.