
KØBENHAVN: Vandselskabernes investeringer er hovedårsagen til, at de danske husstande har oplevet en stigning i prisen på drikkevand og afledning af spildevand.
Det viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgørelse 'De danske husstandes udgifter til drikkevand og afledning af spildevand i 2012.' Opgørelsen indeholder en liste over taksterne hos de 326 vandselskaber, som Forsyningssekretariatet fører tilsyn med.
Der er forskel på udviklingen i priserne alt efter, hvor i landet man bor. Husstande i Region Nordjylland har oplevet den største prisstigning, mens priserne blot er steget marginalt i Region Midtjylland.
Vandselskaberne er naturlige monopoler. Hvert år stiller Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, krav om effektivisering af driften hos det enkelte vandselskab. Det giver husstandene en mindre vandregning, end de ellers ville have fået. Vandregningen stiger dog, hvis selskabet investerer i for eksempel klimaforanstaltninger.
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:
- Lokale forhold og nødvendige investeringer vil altid give forskelle i vandpriserne. Men der er fortsat et væsentligt potentiale for effektiviseringer i sektoren. Vi stiller krav om effektiviseringer af driften, når vi fastsætter prislofter. Det betyder, at danskernes vandregning er lavere, end den ellers ville have været.
bi
FAKTA:
- I gennemsnit betalte en husstand 5.823 kroner for drikkevand og afledning af spildevand i 2012.
- Prisen på drikkevand er i gennemsnit steget med 2,5 procent fra 2011 til 2012.
- Prisen på afledning af spildevand er i samme periode steget med 4,3 procent.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.