
De danske have, fjorde, søer, åer og vandløb skal være renere. Derfor har regeringen udarbejdet en overordnet vandplan for indsatsen over de næste 20 år. Vandplanen består af 23 lokale vandplaner, der opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i de respektive områders søer, kystvande og grundvand.
- Men kloakering er ikke et specifikt indsatsområde i planerne, og man må derfor spørge, om ikke planerne reelt hviler på en mangelfuld strategi, siger branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, som er et branchefællesskab under Dansk Byggeri.
En undersøgelse fra det rådgivende ingeniørfirma Grontmij viser, at der på landsplan stadig er op mod 150.000 sommerhuse, der ikke er kloakerede. Af dem ligger cirka 88.000 så tæt, at det ifølge undersøgelsen vil være oplagt at kloakere dem i løbet af de kommende år.
Mange fordele
- Det er mærkværdigt, at man laver et stykke stort arbejde med vandplaner for at forbedre miljøtilstanden, men tilsyneladende accepterer miljøbelastningen fra de mange sommerhuse med ofte dårligt fungerende nedsivningsanlæg, der belaster vandløb og vådområder. Det vil man kunne undgå, hvis kloakering af sommerhusområder var med som indsatsområder i vandplanerne, forklarer Niels Nielsen, der pointerer, at kloakering af disse sommerhusområder vil være en opgave som mange større og mindre entreprenører forholdsvis hurtigt kan udføre med autoriserede løsninger, så det vil kunne klares inden for vandplanens tidsmæssige rammer.
- Vi må få slået fast, at kloakering ikke bare bør være et væsentligt element i forhold til vores vandplaner, men også et vigtigt element i forhold til fremtidens klimaudfordringer. Derfor vil der være mange fordele ved, at sommerhusområdernes kloakker kommer med i de kommunalt ejede spildevandsselskabers udbygnings- og vedligeholdelsesplaner. Det vil give mulighed for at planlægge for fremtiden, og gode kloakker betyder både et generelt renere vandmiljø og sikrer en effektiv vandafledning, når der opstår skybrud og lignende, slutter Niels Nielsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.