
VEJLE: Bestyrelsen i Vejle Havn har virkelig haft travlt med at handle i Østjysk Våbenhandel i 2014 og 2015. Ikke mindre end 60 gange har havnen handlet i våbenhandlen, ofte anvist af den tidligere havnechef Per Kristiansen til et samlet beløb på 253.500 kr.
'Anvist Per Kristiansen modtager ikke oplyst', står der mange gange ud for posteringerne, eller simpelthen 'Det erindres ikke hvem, der har fået det udleveret'.
Altså kan man ikke konkludere andet, end at det formentlig er fritidsudstyr, man har købt. Det indikeres af, at det i enkelte tilfælde står, hvad det faktisk er, man har købt:
'Bukser til Flemming, Kaj og Per: 6.906,50 kr.'
De mange tal fra indkøbene i Vejle Havn er dukket op i den private og fortrolige interne rapport omkring muligt misbrug af aktiver på Vejle Havn, som dknyt har fået udleveret efter aktindsigt.
Tallene i medarbejderrapporten stammer oprindeligt fra den rapport, revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers - PWC gennemførte for Havnebestyrelsen i Vejle Kommune i oktober 2015.
Rapporten vedrørte på samme måde det massive forbrug, Vejle Havn har haft.
Her står de mange indkøb i Østjysk Våbenhandel under 'PWC's Mistanke om privatforbrug'. Med andre ord, at her er mistanke om, at havnens penge er brugt til private formål.
Under PWC's titulering som 'Overforbrug' står 44 indkøb af diverse smartphones listet op. Vejle Havn har købt telefoner for 176.500 kr., de fleste er iPhones, men også Nokia, HTC, Sony og Samsung har nydt godt af havnens mange indkøb.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.