Danmarks befolkning ser ud til at stige støt og roligt i de kommende 40-50 år, og det største vækstbidrag i denne forbindelse kommer fra indvandringen. Men det forhold at flere kommer til at leve længere i fremtiden spiller også en rolle for befolkningstallet.
I 2060 forventes der at være lidt under 510.000 ikke-vestlige indvandrere og lidt over 340.000 ikke-vestlige efterkommere i befolkningen, og til sammen forventes de at udgøre 13 pct. af den samlede befolkning på ca. 6.480.000 personer.
I 2060 forventes der at være 178.000 personer på over 90 år og heraf 7.200 der har passeret 100 år. Det er hhv. fire gange og syv gange så mange, som der er i dag. Aldersgruppen af de 65-89-årige forventes også at vokse og være 39 pct. større end i dag, mens antallet af de 40-64-årige forventes at være 3 pct. mindre end i dag. Befolkningen som helhed forventes at være 14 pct. større, end den er i dag.
På den korte bane kan man se, at en række kommuner har haft en mindre fremgang i befolkningstallet. Faktisk har 83 ud af 98 kommuner fået flere indbyggere siden 1. april 2015, hvor det året forinden fra 1. april 2014 til 1. april 2015 kun var 72 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Furesø er vokset mest relativt det seneste år med 2,8 pct. svarende til 1.079 personer, mens Københavns Kommune er vokset med 1,9 pct. eller 11.297 personer. I den anden ende af skalaen har Lemvig mistet 1,2 pct. af sine indbyggere svarende til 258 personer, mens Morsø har mistet 0,9 pct. eller 187 personer siden 1. april 2015.
Set på landsplan ser udviklingen ud som følger: Danmarks folketal var i 1. kvartal 2016 vokset til 5.718.000 personer. Det svarer til en vækst på 48.300 personer eller 0,85 pct. i forhold til 1. kvartal 2015. Netto-indvandringen bidrager med ca. 85 pct., hvilket suverænt er størstedelen af tilvæksten. Fødselsoverskuddet stod for 14 pct. af væksten. I 1. kvartal 2016 er folketallet vokset med 9.763 personer, hvoraf nettoindvandringen bidrog med hele 97 pct.
Priserne i stå
Den relativt matte økonomiske udvikling holder også igen på prisstigningerne. Forbrugerpriserne er så at sige gået i stå.
Der var nemlig ingen stigning i det samlede forbrugerprisindeks i april i forhold til samme måned sidste år. I marts var der heller ingen årlig stigning i forbrugerprisindekset. Lavere årlige prisændringer på især personlig pleje og bøger har isoleret set trukket årsstigningen ned i forhold til sidste måned. I både marts og april faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 2,0 pct. i forhold til samme måned sidste år.
Ikke alle priser har dog kunnet holdes I ro. Den største prisstigning det seneste år blev set på uddannelse, forårsaget af især højere priser for at gå på privatskole. Andre varer og tjenester steg 2,2 pct. det seneste år. Her var årsagen primært højere priser på bankgebyrer og forsikringer.
Der er stadig et betydeligt overskud på betalingsbalancens løbende poster. Overskuddet i marts var på 11,0 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 2,1 mia. kr. i forhold til februar.
Alligevel kan der konstateres et fald i overskuddet i forhold til for et år siden. Overskuddet var i 1. kvartal 2016 nemlig 10,0 mia. kr. mindre end i forhold til 1. kvartal 2015.
Det reducerede overskud på betalingsbalancens løbende poster er primært forårsaget af et fald i overskuddet på tjenester på 8,9 mia. kr. bl.a. som følge af, at eksporten af tjenester faldt 12,0 mia. kr. fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Overskuddet på varer faldt 1,2 mia. kr. - her faldt eksporten 6,2 mia. kr. og importen 4,9 mia. kr.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
