
FAABORG-MIDTFYN: Fjern de værste usælgelige ruiner og giv byfornyelse til de huse, der trænger til gennemgribende renovering. Så vil de øvrige beboere i landsbyen få lyst til at renovere - og en positiv spiral sættes i gang, så nytilflyttere tør bosætte sig - uden at blive bekymret for, om man vil kunne få solgt sit hus igen sidenhen.
Sådan er filosofien bag den politik i Faaborg-Midtfyn, der matcher de nye toner fra både Dansk Byplanlaboratorium og senest Statens Byggeforskningsinstitut. Dansk Byplanlaboratorium opfordrer kommuner til at turde prioritere de landsbyer, der er værd at satse på - og nedprioritere dem, der ikke har den store livskraft tilbage. Og Ryslinge bliver her et aktuelt eksempel.
Statens Byggeforskningsinstitut tager tråden op i en ny rapport 'Boligmarkedet uden for de store byer'. Her fremlægger et forskerteam årsagerne til de problemer, som yderområderne slås med, og de muligheder, kommunerne har for igen at skabe liv og udvikling i områderne. Forskerne har bl.a. brugt Faaborg-Midtfyn som eksempel på en kommune, der har forholdt sig til de lokale udfordringer, som de strukturelle forandringer medfører.
Med hjælp fra statslige og andre puljer arbejder kommunen med byfornyelse og nedrivning af forfaldne huse i landområder og mindre byer. Som grundlag for denne indsats har kommunen udarbejdet en prioriteret plan for, hvilke områder, der skal stabiliseres eller udvikles, og hvilke områder der er for tunge at løfte inden for en realistisk økonomisk ramme.
Instituttet anslår, at 60.000 huse står tomme rundt om i landet, og at 10-20.000 af dem ikke er bedre værd end at rive ned.
Sats på potentialet
I den midtfynske komune har især Ryslinge og Kværndrup fået kommunal opbakning til at få genoprettet sine attraktive værdier. TIl Orientering på P1 fortæller afdelingsleder i Plan, Udvikling og Fritid, Mai-Britt Helle Jensen, hvordan de to landsbyer med deres beliggenhed langs motorvejen har bosætningspotentiale:
- I Ryslinge har vi revet et antal usælgelige huse ned langs landevejen. De andre dårligt vedligeholdte huse gav vi støtte til byfornyelse, vi moderniserede et torv og en lille park, og så begyndte de andre i byen selv at renovere, så Ryslinge ikke længere ligner en ruinby.
Hun beskriver, hvordan kommunen her bevidst initierede en positiv spiral - mens andre landsbyer selv må sørge for at søge fonde og skafe midler, hvis de vil i gang med en lignende proces. Kommunen prioriterer benhårdt på de områder, hvor man mener, der er et udviklingspotentiale - og processen kan være med til at tiltrække bosættere.
Forskningschef i SBI, Hans Thor Andersen, tror på den fremgangsmåde: I stedet for at smøre byfornyelsen tyndt ud i kommunen - et hus hist og et hus pist - så gælder det for ham at se om at løfte udvalgte hjørner. Så kan investore regne med, at det giver mening og tøt tro på en fremtid igen.
I 2014 og 2015 er der en nedrivningspulje i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på årligt 400 mio. kr.
Se Ryslinges byfornyelsesprogram.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.