Kommunerne bruger næsten 30 mio. kr. årligt på at slå bjørneklo ned, og der er de seneste årtier samlet brugt et trecifret millionbeløb og utallige offentlige og frivillige mandetimer på at stoppe spredningen af den krasbørstige plante. Men ifølge de økonomiske vismænd og en række forskere batter det langtfra nok, fordi kommunerne ikke har nogen egentlig pligt til at bekæmpe planten på offentlige arealer - og fordi myndighederne ikke har redskaber til at sikre, at private bekæmper den effektivt nok. Indsatsen har derfor været alt for ukoordineret og ineffektiv, skriver Politiken.
Det er lige præcis det, der er tilfældet i Faaborg-Midtfyn. Kommunen har nemlig i årevis eksporteret bjørneklofrø til nabokommunerne via Vindinge Å, der løber videre til Nyborg, Kerteminde og Odense. Opgravning er et af de to effektive midler, man i dag kender og bruger. Det andet er sprøjtemidlet Round-up på bladene, men det må man ikke bruge så tæt på en å eller andre steder, hvor der er risiko for vådområder eller grundvand. Faaborg-Midtfyn eksperimenterer også med at lægge sorte plastikaffaldssække over bjørnekloen for at lukke lyset ude og dermed kvæle dens vækst.
En pligt til at bekæmpe bjørneklo vil koste ekstra i overførsel fra stat til kommuner, mens det uden tvivl kan betale sig samfundsøkonomisk, fastslår de økonomiske vismænd. Det har ikke hidtil været argument nok for regeringen til at ændre reglerne, så bekæmpelsen blev obligatorisk i stedet for frivillig. Men nu ser det ud, som om ændringen kommer. I hvert fald tyder alt på, at bjørneklo kommer på EU's såkaldte dødsliste, der afgør, hvilke invasive arter medlemslandene har pligt til at bekæmpe.
Læs hele artiklen hos Politiken
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
