Kampen om drikkevandet kortlagt

I fx Vordingborg og Slagelse har man få problemer med rent drikkevand, mens det står langt værre til i fx Favrskov og Haderslev. Her skal der beskyttes store arealer for at sikre det samme i forhold til vores drikkevand.

Naturstyrelsen offentliggjorde 15 års kortlægning af vores allesammens grundvand i denne uge, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var ikke sen til at erklære, at Danmark er et af de få lande i Europa, hvor grundvandet er så rent, at der ikke er behov for at tilsætte klor eller andre kemikalier, før forbrugerne kan skænke et glas direkte fra hanen.

- Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først, sagde Esben Lunde Larsen.

Med kortlægningen er målet at fremtidssikre drikkevandet. Arbejdet blev sat i gang i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra GEUS og Aarhus Universitet. Regningen er i alt på 2,2 mia. kr., betalt af vandforbrugerne.

De seneste tal fra GEUS viser, at der er fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring.

Dyrt for kommunerne
Det koster altså mange penge at sikre grundvandet. Med regeringens landbrugspakke bliver det endnu dyrere, ifølge Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening, som er branche - og interesseorganisation for flere end 120 af de største vandselskaber i Danmark.

- Landbrugspakken er lig med at spille hasard med danskernes drikkevand. Det vil lukke vandboringer på grund af for høje grænseværdier for nitrat i drikkevandet vil stige, sagde Claus Vangsgård, vand- og miljøkonsulent i Danva tidligere til dknyt.

Han understreger, at pesticider er den største trussel mod rent drikkevand.

- Pesticider i grundvandet er et alvorligt problem. Over fem pct. af alle landets cirka 8.000 boringer overskrider grænseværdien for pesticider. Er det landmændenes skyld? Alle parter har et ansvar, landmænd, haveejere, DSB, industri mm., svarer Claus Vangsgård selv.

Store områder er følsomme
På baggrund af Naturstyrelsens kortlægning er der nu udpeget ca. 7.000 kvadratkilometer områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler. Heraf er 5.000 kvadratkilometer udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.

dknyt har tidligere beskrævet, hvordan Aarhus som den første kommune og siden Aalborg i bestræbelserne på at sikre grundvandet kæmper mod landmænd og deres organisationer, fordi landmændene ikke vil indgå frivillige aftaler om ikke at sprøjte deres marker, og kommunerne så påbyder dem ikke at gøre det. Disse sager er principielle i Danmark, og begge ender formentlig i retssager med kommunerne og KL på den ene side, og landmændene og deres organisation Landbrug & Fødevarer på den anden. I mellemtiden kan man se på Naturstyrelsens kortlægning i detaljer.

Den viser for det første, at der er store problemer med følsomme områder i mange kommuner, mens andre ikke slås med problemer. I Vordingborg og Slagelse har man meget få problemer, mens det står langt værre til i Favrskov og Haderslev. Se fakta længere nede i artiklen.

200 indsatsplaner allerede
Per Schriver er kontorchef i Naturstyrelsen. Han har blandt andet stået bag kortlægningen af det danske grundvand, og det danner baggrund for, at kommunerne nu med ny viden skal udarbejde nye indsatsplaner, der skal sikre grundvandet for fremtiden.

- Kommunerne  er allerede i gang. Vi har modtaget 200 indsatsplaner i Naturstyrelsen. Planerne kommer fra 79 kommuner, og det er langt flere, end vi havde regnet med. Det vi så mangler, er at vide, hvad indsatsplanerne dækker mere præcist – altså områdemæssigt, siger Per Schriver.

Han pointerer, at Naturstyrelsen med kortlægningen har udpeget de følsomme områder i Danmark, og i mange kommuner har man allerede handlet på dette, mens andre ikke er gået så meget i gang endnu.

- Vi fokuserer på følsomt grundvand, og indsatsplanerne fra kommunerne sker jo løbende og har gjort det siden 2000, og mange kommuner er i god rutine med indsatsplanerne, som skal laves på de områder, hvor grundvandet er dårligt beskyttet, og altså også på indvindingsoplandet til vandforsyningerne, siger Per Schriver.

Kortlægningen har taget 15 år, og metoderne har udviklet sig meget.

- Hele formålet er at sikre grundvandet, så vi med en simpel behandling, en filtrering, kan drikke vandet direkte fra boringen. Det er usædvanligt i Europa, at vi har så rent drikkevand, og det skal vi passe på. I resten af Europa bruger de generelt meget mere overfladevand, som skal renses ret så meget, før man kan drikke det. Med kortlægningen kan vi målrette vores indsats, og det sparer tid og penge, og det gavner ikke mindst miljøet og grundvandet, pointerer han.

 

Fakta
Kommuner uden nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFI-arealer):

• Vordingborg (Samlet landbrugsareal: 43.456 hektar)
• Slagelse (Samlet landbrugsareal: 39.572 hektar)
• Tårnby (Samlet landbrugsareal: 3.068 hektar)
• Dragør (Samlet landbrugsareal: 573 hektar)
• København (Samlet landbrugsareal: 165 hektar)
• Hvidovre (Samlet landbrugsareal: 123 hektar)
• Brøndby (Samlet landbrugsareal: 49 hektar)
• Glostrup (Samlet landbrugsareal: 16 hektar)
• Gentofte (Samlet landbrugsareal: 7 hektar)
• Rødovre (Samlet landbrugsareal: 5 hektar)

 

Andel af det samlede landbrugsareal, der udgøres af nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFI-arealer) i procent i landets kommuner:

• Favrskov: 49 (samlet landbrugsareal: 36.329 hektar)
• Greve: 44 (samlet landbrugsareal: 2.657 hektar)
• Furesø: 40 (samlet landbrugsareal: 1.223 hektar)
• Haderslev: 38 (samlet landbrugsareal: 58.798 hektar)
• Skanderborg: 34 (samlet landbrugsareal: 24.639 hektar)
• Odense: 33 (samlet landbrugsareal: 14.677 hektar)
• Høje-Taastrup: 33 (samlet landbrugsareal: 3.431 hektar)
• Norddjurs: 32 (samlet landbrugsareal: 46.235 hektar)
• Horsens 31 (samlet landbrugsareal: 32.319 hektar)

Oversigt over hvor stort landbrugsarealet er i landets kommuner. Her de seks største:

• Ringkøbing/Skjern: 96.802 hektar
• Viborg: 91.204 hektar
• Tønder: 91.108 hektar
• Herning: 82.432 hektar
• Varde: 78.938 hektar
• Aalborg: 74.955 hektar

Kilde: ft.dk

Se opgørelse for alle kommuner her

Grundvand - kilder til forurening
To tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Pesticider
Vi skal undgå, at der kommer pesticider i grundvandet. Derfor må der i Danmark kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at de kan godkendes, er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, heller ikke må havne i grundvandet.
Flere steder er der spor i grundvandet af de pesticider, der blev brugt før i tiden, både i landbruget, skovbrug, gartnerier, på fortove og i private haver. Nogle kan også stamme fra de rester, man før i tiden gravede ned i jorden for at 'slippe af med dem'.

Nitrat
Nitrat stammer først og fremmest fra husdyrgødning, som landmanden spreder ud på marken. Nitrat opløses let i vandet og bliver med regnvandet ført ud i vandløbene og ned i grundvandet.
Nitraten udgør især et problem for grundvandet, de steder i landet, hvor jordbunden består af sand og grus, eller der hvor kalken ligger tæt ved jordoverfladen. Her siver nitraten lettere ned i grundvandet end der, hvor den skal igennem et lerlag. Nitratproblemet er størst i det såkaldte 'nitratbælte' (Nordjylland, Viborg og Århus), som domineres af sandede jorde.
Det er kun den nitrat, som ikke bliver optaget af afgrøderne, der skyller væk med vandet. Derfor er der i Danmark, ligesom i resten af EU, skrappe regler for, hvordan man skal gøde markerne.

Kilde: Naturstyrelsen