Miljømyndighederne ved ikke, hvor meget Cheminova forurenede Harboøre Tange på den jyske vestkyst med årtiers produktion af pesticider på stedet. Det viser Miljø- og Fødevareministeriets svar til Folketingets miljøudvalg, oplyser Radio 24syv. Myndighederne er 'ikke bekendt med, at der er foretaget en fuldstændig og systematisk forureningsundersøgelse', hedder det.
Miljøstyrelsen, ministeriet og Region Midtjylland kender ikke 'den præcise udbredelse og omfang af jord- og grundvandsforureningerne på Cheminovas fabriksgrunde', lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Myndighederne ved ikke præcis, hvordan halvøen Rønland, der ligger ned til Limfjorden, er forurenet. Rønland fik tilført fast og flydende svovlaffald fra nervegiften parathion. Det skete fra 1963 indtil begyndelsen af 80'erne. Samtidig har myndighederne heller ikke en liste over Cheminovas giftstoffer.
SF formand Pia Olsen Dyhr har kaldt miljøministeren i samråd om Cheminovas forurening. Radio24syv har før fortalt, at Cheminova ifølge en intern rapport har deponeret 70.000-77.000 ton giftigt svovlaffald i store og utætte betonkar på halvøen Rønland. Cheminova oplyste kun godt 30.000 tons til miljømyndighederne.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.