Selv om transportministerens lovforslag om ændringer i færdselsloven er blevet omskrevet efter kritik i høringsfasen, lægger det fortsat væsentlige begrænsninger på kommunernes råderum - præcis som det oprindelige forslag, der mødte massiv modstand for blot et år siden.
Det vurderer i hvert fald Ivan Lund Pedersen, trafikkonsulent hos Noah, Danmarks ældste miljøorganisation, efter at have læst den nye version af forslaget.
Han anerkender, at kommunerne i visse tilfælde bliver en smule mere fri, men understreger, at flere grundlæggende problematiske principper i lovforslaget er uændrede. Det gælder fx, at årsdøgntrafikken fortsat bruges som et styringsparameter for indførelsen af bl.a. hastighedsgrænser og ensretning.
- Antallet af biler på vejene spiller stadig en helt afgørende rolle for, hvad kommunerne må gøre. Over de fastsatte grænser skal politiet fortsat godkende ændringer, og det er et reelt indgreb i de kommunale muligheder, siger Ivan Lund Pedersen til DK Nyt.
Hvis der kører mere end 6.000 biler i døgnet, kan kommunerne ikke selv sænke hastigheden til 40 km/t.
Det skyldes, at disse veje "som udgangspunkt må anses for at have væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, og at politiet derfor fortsat bør være en del af beslutningsprocessen ved vejmyndighedernes nedsættelse af hastighedsgrænsen på sådanne vejstrækninger," lyder det i lovforslaget.
Ved over 1.000 biler kræver ensretning og gågader tilsvarende politiets godkendelse.
- Det er fuldstændig vilkårligt at sætte et bestemt tal op og lade det veje tungere end hensynet til trafiksikkerhed, tryghed, miljø og bløde trafikanter. Én bilist tæller her i praksis mere end alle andre hensyn tilsammen, siger Ivan Lund Pedersen og peger på, at mange andre europæiske byer har valgt en helt anden tilgang, hvor gang, cykling og kollektiv trafik prioriteres før biltrafik.
Helt afgørende for bløde trafikanter
Ifølge Ivan Lund Pedersen viser internationale undersøgelser, at lavere hastigheder har stor effekt på trafiksikkerhed og tryghed, men kun minimal betydning for bilisternes rejsetid.
- For bilisterne handler det ofte om få sekunder, mens det for fodgængere og cyklister er helt afgørende, om hastigheden er 30 eller 50 km/t, siger han.
Samme konklusion fandt trafikforsker og forskningsgruppeleder Harry Lahrmann fra Trafikforskningsgruppen for Trafik, da DK Nyt talte med ham i marts 2025.
Mere konkret fremhævede han, at det "ingen faglig mening" giver at bruge årsdøgntrafik som styringsparameter. Tværtimod er der forskningsmæssigt belæg for, at hastighedsgrænsen inden for det relevante område kun har marginal betydning for fremkommeligheden, og at en lavere hastighedsgrænse i nogle tilfælde faktisk gavner fremkommeligheden.
Til gengæld har lavere hastighedsgrænser i byer stor effekt på både trafiksikkerheden og de bløde trafikanters tryghed og dermed levevilkårene i byerne, lød det.
Et år senere, samme bekymringer
Det er altså nogenlunde de samme bekymringer som tidligere, der nu igen melder sig - bekymringer, der tilbage i januar 2025 udløste krisemøder på flere rådhuse.
Dengang frygtede kommunerne, at lovforslaget vil give flere kommunale mobilitetsplaner dødsstødet og fratage kommunerne deres selvbestemmelse på området.
Og hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, tror Ivan Lund Pedersen, at kommunerne fortsat vil få svært ved at gennemføre større, helhedsorienterede trafik- og byudviklingsprojekter:
- På de allermindst befærdede veje bliver der lidt mere frihed, men på de veje, hvor problemerne typisk er størst, er rammerne stort set de samme som før. Det harmonerer dårligt med ambitionerne om lokalt selvstyre og bæredygtig mobilitet.
Det nye lovforslag har netop passeret dets høringsfrist 7. januar.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
