- Det giver ingen faglig mening.
Sådan lyder meldingen fra forskningsgruppeleder af Trafikforskningsgruppen for Trafik Harry Lahrmann.
Han har ligesom så mange andre kastet et kritisk blik på transportminister Thomas Danielsens (V) lovforslag til ændringer af færdselsloven fra januar - og der mangler fagligt belæg for dele af det, lyder dommen.
Lovforslaget, der bl.a. vil indføre faste kriterier for fartgrænser, ensretning og bilfrie zoner er blevet mødt af massiv kritik fra blandt andre kommunerne og KL, der mener, at lovforslaget vil give flere kommunale mobilitetsplaner dødsstødet og fratage kommunerne deres selvbestemmelse på området.
Den del vil Harry Lahrmann helst blande sig udenom. Til gengæld er han glad for at se, at politiets rolle og den dobbeltadministration, der i dag eksisterer på fagområdet, ser ud til at blive fjernet.
- Det er og bliver noget bøvl, at projekter, designet af fagprofessionelle med femårige kandidatuddannelser inden for vej- og transportsektoren, skal godkendes af en anden myndighed uden en fagprofessionel, siger han til DK Nyt.
Helt marginal påvirkning
Foruden at fjerne politiets godkendelse af vejprojektet indeholder forslaget også forslag om faste grænser for årsdøgntrafikken som kriterium for indførelse af lavere hastighedsgrænser, forbud mod visse færdselsarter, ensretning af færdslen og hel eller delvis afspærring af vej.
Og det giver derimod “ingen faglig mening”, at anvende årsdøgnstrafikken som kriterium for sikring af mobiliteten. I stedet bør alle byer have en trafikplan, der funktionsklassificerer alle veje i enten trafikveje eller lokalveje og efterfølgende fastlægger en hastighedsgrænse ud fra både vejes funktion og vejens omgivelser. Hvordan denne planlægning bør gennemføres, er nøje beskrevet i vejreglerne. Og som på andre områder kan der selvfølgelig føres tilsyn med kommunernes planer med mulighed for statslig indgriben, lyder det fra forskningsgruppelederen.
I Trafikforskningsgruppens høringssvar til lovforslaget fremhæves det bl.a., at der tværtimod er forskningsmæssigt belæg for, at hastighedsgrænsen inden for det relevante område kun har marginal betydning for fremkommeligheden, og at en lavere hastighedsgrænse i nogle tilfælde faktisk gavner fremkommeligheden.
“En hastighedsgrænse på 40 km/t vil altså kun helt marginalt påvirke bilernes fremkommelighed i byer, og dermed giver anvendelse af årsdøgntrafikken som kriterium for sikring af mobiliteten ingen faglig mening,” konkluderer høringssvaret.
Til gengæld har lavere hastighedsgrænser i byer stor effekt på både trafiksikkerheden og de bløde trafikanters tryghed og dermed levevilkårene i byerne, lyder det.
“Lavere hastighedsgrænser er et af de allervigtigste veje til at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om en halvering af antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i perioden 2021-2030.”
- Blandt andet derfor har jeg også foreslået, at lovforslaget trækkes tilbage, og at der starter et nyt lovforberedende arbejde, hvor relevante aktører er inddraget, siger Harry Lahrmann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
