De store vandforsyningsselskaber har i de senere år samlet set effektiviseret for hundredevis af milioner kr. - store skridt set i forhold til til en samlet økonomi omkring 5 mia.
Nu er udmeldingen fra Forsyningssekretariatet om kravene for 2015 meldt ud. Og i lighed med tidligere år ligger kravet om effektivisering samlet mellem 100 og 200 mio. kr. Denne gang gælder det 199 mio. kr. fordelt på 331 af de største selskaber. Se hele listen her.
Der er tale om individuelle effektiviseringskrav til 243 selskaber, svarende til i alt 177 mio. kr. Dertil generelle effektiviseringskrav til alle selskaber, så beløbet i alt udgør 199 mio. kr.
Op på tæerne
Der blev i de to foregående år også stillet krav til en lang række selskaber om at spare. For 2014 blev der alene stillet individuelle effektiviseringskrav til 245 selskaber, svarende til i alt 163 mio. kr. For 2013 gjaldt det 242 selskaber, svarende til i alt 170 mio. kr.
Chef for Forsyningssekretariatet, Filip Sundram, siger:
- Vores krav tvinger vandselskaberne til at have en effektiv drift. Det betyder i sidste ende, at kunderne får en lavere vandregning, end de ellers ville have fået. Mange vandselskaber formår at sænke udgifterne til driften mere, end vi kræver. Det kommer kunderne til gode, fordi lavere udgifter giver selskaberne mulighed for enten at investere mere i for eksempel miljø- eller klimaløsninger eller at give kunderne lavere priser.
- Reguleringen har fået vandselskaberne op på tæerne. Vi ser, at selv de mest effektive selskaber presser sig selv. Flere har vedtaget en politik om at være forud for vores krav, så de undgår at ende i en situation med tvang.
Ikke alle får krav om effektivisering
Hvert år stiller Forsyningssekretariatet krav til effektiviteten hos vandselskaberne for at kompensere for, at de er naturlige monopoler. Kravene stiller selskaberne i en konkurrencelignende situation til gavn for deres kunder, som både er forbrugere og virksomheder.
Samlet set har vandselskaberne sænket udgifterne til driften mere end krævet. Alene i 2013 var selskabernes udgifter f.eks. 774 mio. kr. lavere end det udgiftsniveau, som reguleringen gav dem mulighed for at have.
Ikke alle de store selskaber får krav om effektivisering, oplyser sekretariatet til dknyt. Når det gælder prisloft 2014 og 2015, er der 62 selskaber, der ikke har fået nogle effektiviseringskrav i nogle af årene.
Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
