Vigtig vandet debat

BORNHOLM: Mens det regnvand, der væltede ned over Folkemødet i går, ad åre ender med at blive til drikkevand, var der stor uenighed om, hvordan vi skal passe på vores fælles rene og urensede drikkevand, som vi pumper op af jorden.

I teltet hos Kalundborg på Toppen - Danchells Anlæg - var overskriften 'Hvad er fup og hvad er fakta i debatten om beskyttelsen af drikkevandet? Kan man rykke ved fordommene om, hvordan der bliver plads til både mennesker og erhverv under hensyntagen til vores grundvand?'

Deltagere i debatten var Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Ella Maria Bisshop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, folketingsmedlem for Enhedslisten, Niels Peter Nørring, direktør i Landbrug og Fødevarer samt Flemming Larsen, direktør i GEUS.

Udgangspunktet for debatten var, hvordan finder vi den rigtige balance mellem erhvervslivets (herunder landbrugets) interesser og hensynet til grundvand og drikkevand?

Dyr regning
Carl-Emil Larsen begyndte med at slå fast, at hver gang vi lukker en boring, koster det fem mio. kr., og det er forbrugerne, der betaler regningen. Når det er sagt, så er antallet af lukkede boringer for nedadgående, men regningen skal alligevel betales.

- Det er urimeligt, at forbrugerne skal betale for alt dette, sagde Carl-Emil Larsen.

Ella Maria Bisshop-Larsen slog klart og tydeligt fast, at DN's medlemmer vil have rent, urenset drikkevand.
- Det mener en klar overvægt af danskerne. Jeg har nu været på tre folkemøder for at diskutere, hvordan vi sikrer vores drikkevand, og det er et fælles gode, vi skal bevare, sagde hun.

Maria Gjerding gik lige en tak videre:

- Grundvandet skal bare beskyttes, og vi burde ikke bruge sprøjtegifte overhovedet. Hvorfor er det så svært at forstå for landmændene?

Hvem skal betale?
Direktør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring var under angreb fra flere sider, og han erklærede sig dog enig i flere ting:

- Ja vi skal have rent drikkevand i dag og også til vores børn og børnebørn. Men man kan ikke undgå, at der kommer noget i grundvandet, når vi har landbrugsproduktion. De plantebeskyttelsesmidler, vi bruger, de skader ikke grundvandet, og i
Landbrug & Fødevarer er vi stolte af at producere gode, sunde fødevarer, sagde han.

I Danmarks Naturfredningsforening synes man klart, at det er urimeligt, at vi alle skal betale for at få rent drikkevand, mens Maria Gjerding fastslog, at hvis landbruget skal kompenseres, bliver det endnu dyrere.
Danva mente, at det ikke burde være forbrugerens regning, men i stedet en statslig fond til det.

Læg om til økologi
- Vi er i Landbrug & Fødevarer ikke interesseret i en større belastning af drikkevandet. Vi ønsker regulering i Danmark, og det undrer mig, at Danva nu vil have en anden finansiering, sagde Niels Peter Nørring.

Maria Gjerding endte med at slå fast, at der noget helt galt med den tilgang, vi i dag har til vores fælles grundvand:
- Er det rimeligt, at landbruget skal kompenseres for ikke at forurene? Nej, og det sker heller ikke i andre erhverv det her. Landbruget må og skal finde andre sorter, der kræver mindre gødning, vi skal ikke tage risici med vores fælles drikkevand, og vi skal være langt mere restriktive, og landbruget skal omstille til økologi, sagde hun.