dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danske firmaer stopper for salg af høreapparater til Rusland

2. MAR 2022 12.44
De danske selskaber GN og Demant har besluttet at indstille al handel med Rusland, skriver MarketWire.

Der vil for en periode ikke blive solgt høreapparater eller headsets til Rusland fra de danske virksomheder GN og Demant.

Det skriver det finansielle nyhedsbureau MarketWire.

GN og Demant er to danske producenter af høreapparater og headsets. Inden for udvikling og produktion af høreapparater er de blandt de største i verden.

Det er på LinkedIn, at GN onsdag har afsløret sin beslutning om at stoppe for al handel med Rusland - i hvert fald for nuværende.

- Da Rusland invaderede Ukraine i sidste uge, stoppede GN med at sende alle typer af produkter til Rusland.

- I forlængelse af dette har GN suspenderet al handel med Rusland, indtil der meldes andet ud, skriver GN i et opslag på sin LinkedIn-profil.

Også Demant har onsdag indstillet al handel med Rusland, skriver MarketWire.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR