Ekspert: Randers' ansvar bør prøves i retssag

RANDERS: Søren Peter Hvidegaard Jensen, tidligere direktør for en af hovedstadens største boligselskaber og nu indehaver af et privat rådgivningsfirma, SPJrådgivning, er ikke i tvivl: Randers Kommunen har svigtet sit tilsyn med Randersegnens Boligforening, der endte i konkurs og skandale.

Statsforvaltningen for Midtjylland frikendte ellers i sommer Randers for at have svigtet sin tilsynsforpligtelse i en usædvantlig kort udtalelse, der byggede sin konklusion alene på kommunens egen redegørelse for sagen. Og det har fået kommunen til at vurdere, at ingen af de varslede sagsanlæg mod kommunen derfor bliver til noget.

Men det anfægter ikke Søren Hvidegaard.

- Efter min opfattelse skal kuratorerne anlægge retssag mod kommunen. Kommunens svigt i tilsynet har efter min opfattelse medvirket til, at der pt. hersker en uoverskuelig situation. Det bør retsligt afprøves om det har været tilfældet, siger Søren Peter Hvidegaard Jensen i et nyhedsbrev.

Svigt kan dokumenteres
På en række punkter mener han, det kan dokumenteres, at Randers svigtede. Det gælder bl.a. spørgsmålet om vedligeholdese i flere af den nu konkursramte boligforenings afdelinger. Oprydningen efter skandalen er blevet alvorligt forsinket, fordi det har vist sig meget vanskeligt at få overblik over økonomi og dispositioner - ikke mindst boligafdelingerne imellem.

Her er det konstateret, at vedligeholdelsen er forsømt, og at de midler, der skulle være afsat til formålet, i vidt omfang ikke er der. Det er kommet for dagens lys i kølvandet på afsløringen af de ulovlige byggerier i nogle af afdelingerne og den efterfølgende konkurs. Og berører altså også afdelinger, der ikke er direkte involveret i skandalen.

- Et er selve konkursen i boligforeningen. Noget andet er situationen for de 'normale', støttede boligafdelinger. De er som sådan ikke direkte, men indirekte ramt af konkursen. Har der overhovedet været udarbejdet reelle drifts- og vedligeholdelsesplaner for boligafdelingerne, planer der kan omsættes til økonomi? Det tyder det ikke på, og efter min opfattelse kunne og burde kommunen have taget fat i det problem for længst.

Masser af signaler at reagere på
Der var i revisionspåtegningerne ikke tale om egentlige anmærkninger om forholdet. Men efter hans mening er der masser af signaler, som burde have fået kommunen til at reagere.

- Kommunen kan ikke, som det ser ud til at have været helt eller delvist tilfældet i Randers, bare bero sit tilsyn på, om der er anmærkninger i revisionsprotokollerne fra boligforeningens revisor - suppleret med kommunens egen revisors gennemgang af protokoller og regnskaber. På den måde bliver det kommunale tilsyn for mig at se et passivt tilsyn, siger Søren Hvidegaard.

Han peger bl.a. på, at der i revisionsprotokollatet for både 2007, 2008 og 2009 er bemærkninger om vedligeholdelsesproblemerne. I 2008 står der f.eks.:

Der er ifølge det overfor os oplyste fortsat i 2007 ikke foretaget arbejde med afdelingernes vedligeholdelsesplaner og -budgetter. Vi skal derfor gentage vores tidligere fremsatte bemærkninger om, at vedligeholdelsesplanerne bør ajourføres således, at der tilvejebringes et tidssvarende grundlag for den foretagne budgettering af henlæggelser samt årets forbrug heraf.

Og i revisionsprotokollatet for 2009 står der:

..vi bemærker, at ajourføringsarbejdet vedrørende vedligeholdelsesplaner og budgetter fortsat ikke er påbegyndt.

- Kommunen burde efter min opfattelse allerede for 2007 have reageret på og taget det op over for boligforeningen, siger eksperten.

Store investeringer uden driftsbudgetter
Han peger også på problemerne med store investeringer i antenneanlæg, som boligselskabet kastede sig ud i uden at der udarbejdes driftsøkonomiske budgetter. og det får revisorerne til at bemærke, at de så ikke kan vurdere økonomien i anlæggene. Disse planløse investeringer er nu noget af det, kuratorerne nu kæmper med at få rede på.

Søren Hvidegaard peger også på, at boligforeningens egenkapital drænes alvorligt i 2006 og 2009 og over en ganske kort årrække falder med 54 pct - uden at tilsynet, Randers Kommune, reagerer.

- For mig at se har kommunen svigtet i sit tilsyn. Den burde have reageret meget tidligere, for der var blinkende røde lygter i 2007, 2008 og 2009 og sikkert nok også tidligere. Den manglende ajourføring af vedligeholdelsesplaner og -budgetter har sikkert stået på i mange år.

- Faldende henlæggelser, underfinansiering af afdelinger, underskud i flere afdelinger, tilskud fra egenkapitalen til vedligeholdelsesarbejder og til inddækning af underskud indikerer, at driften af afdelingerne ikke har været forsvarlig. Og drænet på arbejdskapitalen viser at selve boligforeningen også kunne være på vej ned.

Svært at forstå passiviteten
- Og så er der også andre forhold som f.eks., at mange forbedringsarbejder samt antennealæg har været finansieret med erhvervslån i Østjysk Bank og over boligforeningens kassekredit i samme bank, i stedet for at søge mest muligt finansieret ved realkreditlån. Det har været dyrt for boligforeningen men nok en god forretning for Østjysk Bank - i hvert fald dengang!

- Det er muligt at boligforeningens revisor har været for blød, men hvorom alt er, så har revisionen peget på væsentlige problemer. Hvorfor kommunen som tilsyn ikke reagerede på signalerne i revisionsprotokollaterne og regnskaberne og læste tendensen har jeg svært ved at forstå, konkluderer Søren Hvidegaard, der altså anbefaler, at kuratorerne anlægger sag mod Randers Kommune.

- Af hensyn til sagen - men også det principielle spørgsmål om hvad der kræves af det kommunale tilsyn - bør sagen prøves i retten. Men også andre har et ansvar at bære i sagen. Bestyrelsen og forretningsføreren også et ansvar. Og så har Østjysk Bank som tidligere nævnt udvist en bemærkelsesvis adfærd og, selvom den er blandt kreditorerne, kan det vel ikke udelukke, at dens rolle og adfærd undersøges nærmere, slutter Søren Hvidegaard.