
Siden 2010 er der som følge af fusioner i fjernvarmen blevet 64 færre selskaber. I samme periode er der kommet flere end 110.000 fjernvarmekunder til, og den gennemsnitlige fjernvarmepris er reduceret fra cirka 16.800 kr. i 2010 til 13.800 kr. i 2016. Det svarer til en reduktion på cirka 18 pct.
- Vores opgørelse viser, at fjernvarmeselskaber over hele landet i vid udstrækning arbejder meget fokuseret på at skabe mere værdi for deres kunder. Og når de kan reducere prisen på fjernvarme ved at samarbejde eller fusionere, så gør de det. Derfor ser jeg konsolideringen som en sund udvikling, siger vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.
Fordelene er, at der ofte er store effektiviseringsgevinster ved at samarbejde eller sammenlægge aktiviteter inden for indkøb, administration, vagtordninger, service, drift og vedligehold. Dansk Fjernvarme forventer at samarbejde, fusioner og konsolidering i fjernvarmen vil fortsætte de kommende år med afsæt i lokale ønsker.
Et af de gode eksempler på fusion kommer fra Lemvig. Her besluttede man sig i december 2013 for at bygge et nyt fjernvarmeværk uden for byen, og tog derfor kontakt til nabobyerne Klinkby og Nørre Nissum. Selve fusionen mellem de tre fjernvarmeselskaber blev en realitet i juli 2015, og for de 600 forbrugere i Nørre Nissum, er fjernvarmeprisen faldet med 60 pct.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.