Slagelse Kommune møder minister med krav: ’Miljøstyrelsen skal tage ansvar'

SLAGELSE: - Jeg ser frem til at indgå i dialog med både miljøstyrelsen og ministeriet, det har vi ønsket længe. 

Sådan lyder reaktionen fra Jørgen Grüner (SF), formand for miljø-, plan- og landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune, efter at miljøminister Magnus Heunicke (S) på samråd onsdag fortalte, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen vil indgå i dialog med kommunen. Det sker for at drøfte sagen om import af miljøfarligt norsk spildevand til renseanlægget RGS Nordic syd for Skælskør. Og hvad de lokalt kan gøre. 

- Vi bør snakke mere om miljø frem for jura. Der skal fokus på miljøet i de indre danske farvande, og der skal laves en plan om, hvordan vi løser den udfordring. Det kan blandt andet være, at vi lave en samlet plan for alle danske rensningsanlæg, fortæller Jørgen Grüner og tilføjer: 

- Til møderne skal vi finde ud af, hvordan vi får lavet en miljøgodkendelse, der overholder alle regler. Det skal Miljøstyrelsen hjælpe med, det bør vi ikke stå med alt ansvaret for i Slagelse Kommune. 

Ændret holdning

Slagelse Kommune har ønsket at drøfte sagen med Magnus Heunicke, siden DR i 21 Søndag i januar kunne fortælle, at Kammeradvokatens vurdering var, at der var tale om bortskaffelse, fordi der kun genanvendes ganske få procent af kemikalieholdige spildevand.

Men på samrådet onsdag oplyste ministeren, at Miljøstyrelsen har haft et møde med Kammeradvokaten 18. januar, og tilsyneladende skal Kammeradvokaten til dette møde have ændret holdning, så det miljøfarlige spildevand, der forurener vandet ved Skælskør, nu bliver betragtet som nyttiggørelse.

Derfor forhindrer regler ministeren i at forbyde importen og udledningen, oplyste ministeren.  

- I den konkrete sag er det ikke muligt at nægte import af spildevandet - med de nuværende regler, siger Heunicke.

Han fortæller samtidig, at han i denne uge vil mødes med EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius, hvor han vil diskutere sagen. 

- Det er utilfredsstillende, at det har fundet sted så længe. Første del er, at vi også må kigge på de regler, der er på området, og her må vi sige, at der skal være proportioner i forhold til nyttiggørelsen. Anden del er, at vi har et sårbart havmiljø, og her er vi allerede i gang med at kigge på, om der skal være nogle skrappere regler for udledning og skærpede krav til visse stoffer, forklarede ministeren. 

Og det er altså nogle af de ting, Miljøstyrelsen og ministeren vil indgå i dialog med Slagelse Kommune om. 

Enighed i Slagelse 

Klima- og miljøudvalget i Slagelse har indtil videre besluttet, at miljøgodkendelsen til rensningsanlægget er sat på pause, indtil mødet med Miljøstyrelsen og ministeren har fundet sted. 

Den beslutning er blandt andet truffet, efter en ekstern jurdisk undersøgelse i Slagelse har vist, at Miljøstyrelsens vejledning fra december 2021 ikke holder og derimod risikerer at føre til en kommunal miljøgodkendelse, der ikke er juridisk skudsikker. 

Den eksterne undersøgelse konkluderer, at den vejledning, kommunen har fået fra Miljøstyrelsen om miljøgodkendelsen, næppe er i overensstemmelse med hverken EU-reglerne eller Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis på området. Det samme gælder en bekendtgørelse fra Miljøministeriet.

Begge instanser har vejledt om, at man godt kan acceptere såkaldte blandingszoner, hvor normale miljøkrav overskrides i et afgrænset område, men den vejledning er altså ifølge advokatfirmaet tvivlsom. 

Hvis Slagelse vedtager miljøgodkendelsen, som den ligger med tilladelse til blandingszoner, er der derfor stor sandsynlighed for, at den vil blive ophævet og tilbagesendt fra klagenævnet, vurderer advokaterne derfor.

Som tidligere omtalt har også førende eksperter sået tvivl om lovligheden af RGS Nordics tilladelse til at udlede spildevandet, ligesom det har vist sig, at Miljøstyrelsen holdt et notat om, at styrelsen selv vurderede det samme, tilbage. 

Ingen klar løsning

Det er imidlertid ikke åbenlyst, hvad kommunen kan gøre i stedet for at vedtage en miljøgodkendelse med blandingszoner, fremgår det af advokatrapporten.

Hvis kommunen ikke godkender blandingszoner, kan det ikke udelukkes, at RGS Nordic vil sagsøge kommunen med et økonomisk krav med den begrundelse, at kommunen ikke har fulgt Miljøstyrelsens vejledning.

Hvis kommunen beder Miljøstyrelsen fravige miljøkravene, så de kan overholdes uden at lave blandingszoner, men det er uvist, om styrelsen vil gøre det.

På samrådet onsdag kom det frem, at både borgere i lokalområdet og organisationer, for eksempel miljøorganisationer, har mulighed for at klage i sagen.

Forening vil skærpe miljølovgivning

Danmarks Naturfredningsforening vil have, at miljølovgivningen afspejler, at havets tilstand skal forbedres.
 
- Hvis den danske miljølovgivning ikke kan bremse en forurening, der er så åbenlys urimelig, så skal lovgivningen laves om, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident for DN, i en skriftlig kommentar til ritzau. 

- Vi skal da ikke lukke tungmetaller og tjærestoffer over grænseværdierne fra den norske olieindustri ud i vores hav, der i forvejen er stærkt belastet, siger hun.

Maria Reumert Gjerding forklarer samtidig, at hun er tilfreds med, at ministeren vil se på reglerne.

- Vi skal have stoppet udledningen af evighedskemikalier i havet. Miljølovgivningen skal afspejle, at det danske hav i forvejen er stærkt belastet af kemiske stoffer, og at vi ifølge EU-lovgivningen skal sørge for at forbedre den kemiske tilstand her. Det gør vi ikke ved at forurene vores indre danske farvande med olieaffald fra Norge, siger DN-præsidenten.