Kommunal klimakamp:
Aarhus afsætter fem pct. af byggeinvesteringer til klimaforsøg

Det er de konkrete reduktioner, der tæller. Men for at opnå dem må kommunerne i samarbejde med alle relevante aktører. 

I Aarhus går kommunen og DI Dansk Byggeri nu i samarbejde om klimavenligt byggeri på baggrund af, at bygningsdrift står for ca. 40 pct. af samfundets samlede energiforbrug og ca. 20 pct. af den samlede CO₂-udledning. Dertil kommer udledning fra produktion af byggematerialer samt anlægsarbejder.  

Med et mål om CO₂-neutralitet i 2030 vil kommunen sammen med byggerierhvervet gennemføre forsøg om frivillig bæredygtighedsklasse, livscyklusberegninger samt konkrete klimaberegninger på byggerierne. Fem pct. af den samlede anlægssumde næste ti år - svarende til 319 mio. kr. - er sat af til at forfølge målet om at reducere klimaaftrykket fra byggeri og andre anlæg. 

I Aarhus står energisektoren for den største andel af udslippet foran transport med henholdsvis 48 og 42 pct. Kommunen har et samlet udslip på 1.461.104 ton - og som bykommune uden så meget landbrug et af de lavere udslip pr. indbygger -  4,29 ton. 

Med et januar-eksperiment kaldet "100 klimaløsninger på 30 dage" inviterer Skanderborg borgere, virksomheder og foreningsliv til at finde en masse bud på gode klimaløsninger.

På et digitalt startmøde møder alle deltagere hinanden og de eksperter, der står til rådighed, og folk får mulighed for at gå sammen i grupper efter interesse. Generelle emner eller problemstillinger i processen tages op på klimacafeer i januar. 

I forvejen kan man på Grøn Skanderborg dele viden, få inspiration og finde partnere til mere grøn omstilling. Skanderborg har klimamålet CO2-neutralitet i 2025 - og står for 460.304 ton årligt - 7,53 ton pr. indbygger. Transport, energi og landbrug i den rækkefølge udgør henholdsvis 55, 24 og 18 pct.

I Billund gav byrådet en noget lunken støtte til et lokalt grønt samarbejde - blandt andet på grund af et navn. En borgergruppe vil forvandle Grindsted til en grøn "hovedstad", en by, hvor der tænkes bæredygtige løsninger ind i alt fra handel til transport og miljø, skriver JydskeVestkysten. 

Forvaltningen havde lagt op til, at byrådet godt kan bakke op om gruppens fondsansøgninger, men at man vil tage stilling fra sag til sag. Derudover bryder byrådsflertallet sig ikke om navnet ”hovedstad” på baggrund af arbejdet med Billunds identitet som ”Børnenes hovedstad”.

En noget skuffet borgergruppe har trukket ansøgningen tilbage og knytter sine forhåbninger til et nyt byråd.

Billund er blandt de landkommuner, hvor landbruget står for den største andel af udledningen - 45 pct. foran transport- og energi-sektoren med henholdsvis 27 og 26 pct. Samlet udledes der i kommunen 278.940 ton - målt pr. indbygger 10,53, hvilket er i den høje ende blandt kommunerne. Tønder ligger allerhøjest med 21,8 ton.